3. juni 2020
Politiet søger fortsat to mænd, hvoraf den ene optrådte aggressivt og voldeligt i Rema 1000. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed.
Politiet søger fortsat to mænd, hvoraf den ene optrådte aggressivt og voldeligt i Rema 1000. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed.
Foto: Per Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi leder fortsat efter hostende voldsmand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi leder fortsat efter hostende voldsmand
Holbæk - 01. april 2020 kl. 11:26
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har fået nye henvendelser i sagen om en endnu ukendt mand, der lørdag kort før klokken 18 tildelte en 45-årig mand flere knytnæveslag i ansigtet i Rema 1000 på Halvmånen i Holbæk - og i øvrigt optrådte ubehøvlet over for flere andre kunder i butikken.

arrow Læs også: 45-årig overfaldet: Påtalte to mænds dårlige opførsel i supermarked

Han fulgtes med en anden mand, der ifølge politiet forholdt sig mere roligt.

- Der er kommet fire henvendelser fra borgere, som var på stedet i lørdags, og det har givet os flere ting at gå efter i forsøget på at finde frem til manden. Oplysningerne handler blandt andet om den bil, som nogen har set de to mænd køre væk i, siger Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

Som omtalt mandag havde de to mænd, og særligt den ene af dem, optrådt ubehøvlet i Rema 1000. De havde spist chips i butikken, og den aggressive af de to havde blandt andet hostet på en kunde, der påtalte den dårlige opførsel.

Og da en 45-årig mandlig kunde også påtalte det, blev han slået i ansigtet.

Politiet er fortsat interesseret i henvendelser, hvis nogen har oplysninger om de to mænd eller har set noget.

- Vi arbejder videre med sagen. Fælles for vidnerne er, at alle har haft en oplevelse af, at i hvert fald den ene af de to mænd har opført sig meget aggressivt. Foruden vold er det med at hoste på andre, særligt i disse tider, meget forargeligt, siger Charlotte Tornquist.

De to efterlyste mænd beskrives begge som danske af udseende, cirka 50 år, skaldede og kraftige af bygning.

Manden, der er mistænkt for at slå den 45-årige, var iført en grå hættetrøje.

Den anden mand forholdt sig ifølge politiet helt rolig under episoden. Han var iført en sort trøje og en øre­snegl.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk