13. juni 2021
Politiet har afhørt begge parter i sagen om mulige trusler mod en medarbejder på testcentret på Elværket i Holbæk. Billedet er uden sammenhæng med den konkrete sag.
Politiet har afhørt begge parter i sagen om mulige trusler mod en medarbejder på testcentret på Elværket i Holbæk. Billedet er uden sammenhæng med den konkrete sag.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pode-medarbejder anmeldte trusler: Her er sagen nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pode-medarbejder anmeldte trusler: Her er sagen nu
Holbæk - 07. maj 2021 kl. 15:58
Af Morten D. Christensen

Det er lykkedes Midt- og Vestsjællands Politi at finde frem til den mand. som i sidste uge var genstand for en politianmeldelse fra en medarbejder på Falcks covid-19 podestation på Elværket i Holbæk.

arrow Læs også: Truet på livet på testcenter

Onsdag den 28. april omkring klokken 21.30 anmeldte medarbejderen, at han tidligere på aftenen var blevet truet af en mand, der var mødt op på Elværket for at blive testet for covid-19.

Ifølge politiet lød anmeldelsen på, at manden i strid med reglerne på stedet var begyndt at filme og tage fotos med sin mobiltelefon på testcentret.

Da medarbejderen påtalte det, var manden med politiets formulering kommet »op i det røde felt« og blevet truende i sin adfærd.

Situation var eskaleret, og den pågældende skulle slutteligt have truet medarbejderen på livet, inden han forlod Elværket.

Til juridisk vurdering

Efterfølgende har politiet nu haft kontakt til den mistænkte mand, som er blevet afhørt til sagen.

Det oplyser Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Nordvestnyt.

Manden nægter sig skyldig i trusler, og har ifølge politiet en anden udlægning af forløbet om aftenen den 28. april end den oprindelige anmeldelse.

Charlotte Tornquist oplyser, at politiet har afsluttet efterforskningen i sagen. Den ligger nu til juridisk vurdering hos anklagemyndigheden, der skal tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale eller om sigtelsen skal droppes.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk