20. maj 2018
Jan Bybjerg Pedersen fra Schoeller Plast modtog på virksomhedens vegne Plastprisen 2018. Til venstre står Thomas Drustrup og til højre Søren Ulstrup, henholdsvis administrerende direktør og formand i Plastindustrien.
Jan Bybjerg Pedersen fra Schoeller Plast modtog på virksomhedens vegne Plastprisen 2018. Til venstre står Thomas Drustrup og til højre Søren Ulstrup, henholdsvis administrerende direktør og formand i Plastindustrien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plastprisen vundet af lokalt firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plastprisen vundet af lokalt firma
Holbæk - 18. maj 2018 kl. 13:18
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Schoeller Plast vandt torsdag aften for første gang Plastprisen - der også betegnes som plastbranchens svar på filmverdenens Oscar.

Virksomheden fra Nr. Jernløse fik i aftes overrakt diplomet ved Plastdagen, som brancheforeningen Plastindustrien holdt i Industriens Hus i København, skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Prisen, der har været uddelt siden 1987, blev på virksomhedens vegne modtaget af salgs- og udviklingsdirektør Jan Bybjerg Pedersen.

Ud over hæderen fulgte en statuette og en check på 50.000 kroner med prisen.

Nr. Jernløse-virksomheden var blandt de fem nominerede, som efter forslag fra medlemmerne var nomineret af bestyrelsen i Plastindustrien.

Siden 2017 har det været en afstemning blandt de cirka 230 medlemmer af brancheforeningen, der har afgjort, hvem vinderen blev. Og i år fik Schoeller Plast altså flest stemmer.

- Det er en stor fornøjelse at vinde prisen - vi er tæskestolte af det, siger Jan Bybjerg Pedersen.

Medarbejderne hos Schoeller Plast på Hovedgaden 21 i Nr. Jernløse blev fredag morgen orieneret om, at Plastprisen var gået til virksomheden.

- Det er en glæde at kunne dele prisen med medarbejderne, der hver dag gør en stor indsats, siger Jan Bybjerg Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk