18. november 2018
Martin Pihl er administrerende direktør hos Plus-Plus A/S, som senest har vundet to priser i USA for legetøjet, som består af små plasticbrikker, der kan sammensættes i et utal af kombinationer.
Martin Pihl er administrerende direktør hos Plus-Plus A/S, som senest har vundet to priser i USA for legetøjet, som består af små plasticbrikker, der kan sammensættes i et utal af kombinationer.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plastbrik vinder pris i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plastbrik vinder pris i USA
Holbæk - 22. oktober 2018 kl. 16:10
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lille plasticbrik med navnet Plus-Plus har gennem de seneste år vundet flere priser i udlandet. Senest er der føjet en hæder fra USA til listen.

Plasticbrikken er i samme form, men i forskellige størrelser og farver, og den sælges efterhånden i omkring 30 lande. Legetøjet sælges af Plus-Plus A/S, som har udvikling, produktion og administration på Borupvej 20 i den lille landsby Borup et par kilometer sydvest for Holbæk by.

For nylig har den amerikanske tv-station NBC i det populære formiddagsprogram Today kåret Plus-Plus som det bedste konstruktionslegetøj. Virksomheden fra Borup vandt således foran de andre nominerede, der var Lego, Magformers og K-Nex.

NBC begrunder blandt andet valget med, at det er billigt og nemt at tage brikkerne med i tasken, men også at det er sjovt og lærerigt.

I forsommeren blev brikkerne af den største kæde for speciallegetøj i USA, Learning Express, kåret til Best Construction Toy. Ifølge en pressemeddelelse forklarer stifter og direktør i Learning Express, Sharon DiMinico, at det handler om at anerkende særligt opfindsomt legetøj af høj kvalitet, der giver stor »lege-værdi«. I Danmark sælges legetøjet til både private hjem og børneinstitutioner.

- Plus-Plus klarer sig også godt i Danmark. Jeg vil tro, det er fordi, det ikke kræver så meget - bare man har fantasi. For man kan blive ved med at bygge og bygge, og man kan gøre det både alene og sammen med venner. Der er altså garanti for mange timers leg, siger Michael Jensen i en pressemeddelelse. Han er direktør for Maki, der er en af de større distributører af legetøj og spil i Norden.

De to amerikanske priser føjer sig til listen over de tidligere priser. Siden 2012 har Plus-Plus vundet andre priser i Polen, Canada, USA, Japan, Tyskland og Tjekkiet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk