5. juli 2020
Mødet torsdag aften blev holdt ved Nordgårdsvej, hvor den planlagte folkeskov skal plantes over mod Svinningevej.
gallery icon

Se billedserie

Mødet torsdag aften blev holdt ved Nordgårdsvej, hvor den planlagte folkeskov skal plantes over mod Svinningevej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plan om folkeskov deler vandene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plan om folkeskov deler vandene
Holbæk - 26. juni 2020 kl. 12:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var 25 deltagere, da der torsdag aften var borgermøde vedrørende planerne om en folkeskov på et seks hektar stort areal mellem Svinningevej og Nordgårdsvej i Svinninge.

Efter velkomsten fra Tommy Sørensen fra Svinninge Lokalforum fortalte formanden for klima- og miljøudvalget John Harpøth (DF) om den politiske beslutning om folkeskovene i Svinninge, Undløse og Tølløse. Formålet er ikke mindst at reducere CO2-udledningen.

Naturmedarbejder i Holbæk Kommune, Bente Meehan, fortalte om projektet og naturperspektiverne. Det er op til de lokale at bestemme, hvad der skal være i skoven. Det er muligt at søge puljer og fonde, og fælles-skaber i Holbæk Kommune, Anders Sejerøe, vil gerne hjælpe med den del. Svinninge Lokalforum hjælper med at nedsætte en arbejdsgruppe.

Nogle af mødedeltagerne mente, at placeringen bremser for udvikling af byen mod vest, men lokalplanen blev ændret i 2017 og området er ikke længere udlagt til bolig/erhverv.

Nogle ville hellere have skoven forbundet med Bjerregårdsskoven, men kommunen kan kun disponere over sine egne arealer. Nogle mener, skoven er et for lille plaster på såret i forhold til placeringen af betonfabrikken, som de nærmeste naboer oplever som en stor gene. Lokalforum og andre mente, de skulle være spurgt, inden kommunalbestyrelsen traf beslutning om skoven.

Nogle af de kommende naboer til skoven er bange for, at unge vil opholde sig ved skoven og larme. Andre var bange for, at flere dyr vil blive påkørt, for bilerne kører stærkt på vejen. Der blev også talt om risikoen for, at folk vil smide affald, og at der vil stå afbrændte biler.

Der var positive røster fra nogle af deltagerne, der gerne vil have skov. Nogle af kommentarerne lød, »I er for negative. Det er det fedeste projekt. Der skal være skov. Det er en kanon idé. Jeg blev glad i låget. En stor flot grøn skov. Det kan da ikke blive federe«.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk