15. august 2020
Holbæk Teater har netop indgået en partnerskabsaftale med Sparekassen Sjælland-Fyn.Foto: Palle Mogensen
Holbæk Teater har netop indgået en partnerskabsaftale med Sparekassen Sjælland-Fyn.Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pengeinstitut ny sponsor for teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengeinstitut ny sponsor for teater
Holbæk - 13. december 2019 kl. 08:11
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sparekassen Sjælland-Fyn er blevet ny hovedsponsor for Holbæk Teater.

De to parter har således underskrevet en partnerskabs-aftale ud fra en fælles interesse i at give regionen lokale oplevelser.

- Vi er rigtig glade for, at en stor og kendt virksomhed som Sparekassen Sjælland-Fyn ønsker at indgå et samarbejde med os, fortæller Hans Michael Larsen, der er formand for bestyrelsen i Holbæk Teater.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at oplyse noget om hvor mange penge, der følger med sponsoratet.

- Vi er blevet enige med Sparekassen om, at vi går stille med dørene omkring beløbet. Men det er klart vores hidtil største sponsor, fortæller han.

Den nye aftale med Sparekassen Sjælland-Fyn betyder, at Holbæk Teater får mulighed for at gøre flere ting.

- Vi kan for eksempel gøre vores ungdomsbilletter billigere eller måske arrangere flere forestillinger uden for huset. Det må vi se, men jeg kan i hvert fald garantere, at pengene ikke går til at sætte lønningerne op, fortæller Hans Michael Larsen.

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn glæder den administrerende direktør, Lars Petersson, sig over den nye aftale.

»Holbæk Teater tager Holbæk til nye højder kulturelt og medvirker til, at talenter kan udfolde og udvikle sig. Samtidig skaber teatret et lokalt sammenhold, når der opføres teaterstykker, som samler unge som ældre. Det er derfor med stor glæde, at vi har indgået partnerskabet med Holbæk Teater«, siger han i en pressemeddelelse.

Teaterleder Kristoffer Møller Hansen fortæller, at teatret længe har lavet sponsoraftaler med det lokale erhvervsliv.

- Vi kalder dem partnerskabsaftaler, fordi det ikke bare handler om, at vi skal have nogle penge og fungere som reklamesøjle. Det har mere at gøre med, at hvis vi skal udvikle Holbæk og omegnen, så er det vigtigt, at vi gør tingene sammen, siger han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk