19. juni 2021
Padelbanen i Mørkøv blev taget i brug den 31. oktober, og nu ser det ud til, at der kan laves en ny bane ved siden af. Politikerne har givet 100.000 kroner til projektet. Foto: Palle Mogensen
Padelbanen i Mørkøv blev taget i brug den 31. oktober, og nu ser det ud til, at der kan laves en ny bane ved siden af. Politikerne har givet 100.000 kroner til projektet. Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til padelbane nummer to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til padelbane nummer to
Holbæk - 15. maj 2021 kl. 17:21
Af Palle Mogensen

I slutningen af marts åbnede en padelbane bag ved Mørkøv Hallen.

Det har været så stor en succes, at der nu er langt over 100 medlemmer, som jævnligt benytter sig af banerne.

Men det betyder også, at presset på den ene bane er så stort, at det er svært for alle interesserede at få tider.

Samtidig gør kun én bane det vanskeligt at lave træninger og afvikle turneringer.

Derfor er der også planlagt yderligere fire baner ved Mørkøv Hallen, og heraf er den ene nu på vej.

Politikerne i Udvalget for kultur og fritid i Holbæk Kommune har således bevilget lidt over 100.000 kroner til bane nummer to.

- Jeg var sammen med borgmesteren med til at indvie den første bane, og jeg må sige, at de har gjort et fantastisk stykke arbejde i Mørkøv. Det er et meget flot projekt, og de har allerede lagt fundamentet til bane nummer to, fortæller udvalgsformand Ole Hansen (S).

Der er allerede lagt et fundament til den nye bane, men selve banen skal købes, samles og sættes op.

Det bliver formentlig et professionelt firma, der klarer den del af opgaven ligesom den første bane.

Og den får en samlet pris af cirka 300.000 kroner. Med kommunens og andres bidrag er halvdelen af beløbet hjemme, og så regner Mørkøv Hallen med at få det resterende beløb hentet hjem i fonde og lignende.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk