13. november 2019
De pakistanske brødre var blandt andet med ved byggeriet af parcelhuse på Torpet i Holbæk. Fotoet er fra februar 2018, og personerne på fotoet har ikke noget med underbetalingen at gøre. Foto: Christina Quist
De pakistanske brødre var blandt andet med ved byggeriet af parcelhuse på Torpet i Holbæk. Fotoet er fra februar 2018, og personerne på fotoet har ikke noget med underbetalingen at gøre. Foto: Christina Quist
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pakistanere blev underbetalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pakistanere blev underbetalt
Holbæk - 08. november 2019 kl. 15:17
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To pakistanske brødre, der i 2017 og 2018 arbejdede for byggefirmaet DK Builders, der havde adresse i Knabstrup, har via Lønmodtagernes Garantifond (LG) fået udbetalt lidt over 660.000 kroner.

Det skriver Fagbladet 3F. Beløbet skal dække manglende løn, pension og feriepenge under deres ansættelse.

Shabbir Hussain på 49 år blev i april 2017 ansat af DK Builders, og i december samme år blev hans bror, 41-årige Basharet Hussain, ansat. Fagbladet 3F oplyser, at de i deres ansættelseskontrakter var blevet lovet 33.000-35.000 kroner om måneden i løn.

En månedsløn i det niveau ville være nok til, at brødrene kunne få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark efter de daværende regler i den såkaldte beløbsordning, der fastsætter regler for borgere uden for EU/EØS.

Virkeligheden var, at Shabbir Hussein fra april 2017 til juli 2018 i alt fik udbetalt en løn på lidt over 42.000 kroner. Basharat Hussein fik ifølge 3F knap fra december 2017 til juli 2018.

Center for Menneskehandel under Socialstyrelsen har siden konkluderet, at de to brødree og endnu en landsmand har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.

Pakistanerne arbejdede ifølge dem selv op til 50 timer om ugen.

DK Builders gik konkurs i november 2018, da Skifteretten i Holbæk afsagde konkursdekret. Det skete, efter at Skat havde anmodet om opløsning af selskabet, der skyldte moms og afgifter for cirka 900.000 kroner.

Nu har LG tilkendt brødrene tilsammen lidt mere end 660.000 kroner, efter at de har fået hjælp af 3F Frederiksborg i sagen.

LG er en solidarisk forsikringsfond, som alle private virksomheder betaler til. Den sikrer, at medarbejderne får udbetalt blandt andet løn, pension og feriepenge, hvis en virksomhed er gået konkurs eller lukket på lignende måde.

- Det er ikke hver dag, at LG betaler så mange penge til folk efter konkurser, siger Elaine Larsen, der er faglig sekretær hos 3F Frederiksborg, til Fagbladet 3F.

De to pakistanske håndværkere var under deres ansættelse blandt andet med til at bygge parcelhuse på Torpet i Holbæk og lejligheder på Vejrhøj i Holbæk.

Mens de arbejdede hos DK Builders udførte virksomheden blandt andet opgaver som underentreprenør for Byg & Bolig Entreprise ApS, Knabstrup, der gik konkurs i september i år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk