2. august 2021
Christine Bruun (th) fra Jobpatruljen i samtale med Iben Høiberg (tv), der arbejder hos Paradis Is. Michelle Pedersen ser til.
Christine Bruun (th) fra Jobpatruljen i samtale med Iben Høiberg (tv), der arbejder hos Paradis Is. Michelle Pedersen ser til.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På jobpatrulje i middagsrykket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På jobpatrulje i middagsrykket
Opdateret 21. juli 2021 kl. 13:22
Holbæk - 21. juli 2021 kl. 05:58

En dynamisk duo fra Jobpatruljen med de karakteristiske rød-hvide mærker på ryggen var tirsdag en tur op ad gågaden i Holbæk, for at se nærmere på virksomheder, hvor unge under 18 arbejder.

Det var med flere ting for øje.

- Vi kigger for eksempel på både på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Unge under 18 år må ikke løfte mere end 12 kilo, siger Christine Bruun fra Jobpatruljen inden hun går på patrulje sammen med sin kollega Michelle Pedersen.

Tirsdag ved middagstid så sommertravlheden ud til at være stor, og flere forretninger meldte fra med henvisning til de mange kunder, der sad klar med menu- eller dankort.

Andre steder gik Jobpatruljen helt forgæves, da der enten slet ikke var unge under 18 ansat i butikken eller også var de unge under 18 ikke på arbejde tirsdag ved middagstid.

Og det er ikke usædvanligt, lyder det fra Michelle Pedersen.

- Der er en del forretninger, der har ansat unge under 18, som kun hjælper til nogle timer om lørdagen. De er selvfølgelig ikke på arbejde nu, siger hun.

Men det bedste kommer til den, der venter, og pludselig er der bid.

Jobpatruljen træder indenfor hos Paradis Is, og her er der gevinst.

Her hjælper Iben Høiberg til i sin sommerferie, og hende fik Jobpatruljen en samtale med.

En samtale, der ifølge Christine Bruun ikke gav anledning til anmærkninger.

Chefer ikke på arbejde
Besøgene fra Jobpatruljen følger en fast rutine med for eksempel spørgsmål om, hvor mange under 18, der er ansat det pågældende sted.

Undervejs indgår ofte også en samtale med en overordnet.

De overordnede var imidlertid ikke på arbejde flere af de steder i Ahlgade, hvor Nordvestnyt var med inde.

- Overordnet møder vi mange søde chefer, der træder til, når vi kommer på besøg, og gerne vil tale med deres unge medarbejdere, siger Christine Bruun, der tilføjer at Jobpatruljens opgave er at oplyse om unges rettigheder, når de er på job.

Og netop kan forretningerne læse mere om i de flyers, som Jobpatruljen efterlader sig ved afslutningen på hvert besøg.

Bag Jobpatruljen står en række fagforeninger; bl.a. FOA, HK og 3F.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk