14. august 2020
Helena Ibsen er med på »Cykelnerven?s« hold.Arkivfoto: Jakob Helbig
gallery icon

Se billedserie

Helena Ibsen er med på »Cykelnerven?s« hold.Arkivfoto: Jakob Helbig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På hjul af stjernerne i kampen mod sclerose

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På hjul af stjernerne i kampen mod sclerose
Opdateret 16. juli 2020 kl. 09:42
Holbæk - 16. juli 2020 kl. 06:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

250 danske cykelentusiaster lægger sig på hjul af Tour de France-stjernerne, når de til september kæmper sig i mål på afgørende bjergtoppe.

De danske cykelryttere cykler fire af de afgørende Tour-etaper dagen efter, at stjernerne cykler dem. Helena Ibsen og Henrik Alstrup fra Holbæk cykler med, når Scleroseforeningens cykelevent »Cykelnerven«, løber af stabelen. De kæmper for »en verden uden sclerose«. Cyklisterne deler en fælles passion for bjergcykling af den krævende slags, og så har de den fælles mission, at de cykler for at samle penge ind til forskning i sygdommen.

Det er en sygdom, som hver dag rammer to danskere, og Danmark har en af verdens højeste forekomster af sclerose. 16.500 danskere lever med den uhelbredelige sygdom.

- Inden min deltagelse på Cykelnerven for tre år siden kendte jeg ikke så meget til sygdommen, men nu ved jeg meget mere i takt med, at der bliver flere og flere med diagnosen. Min venindes datter på 22 år har fået diagnosticeret attakvis sclerose. Derudover har jeg en god veninde og en ven, som desværre også har måtte leve med MS i flere år, fortæller Helena Ibsen.

Tour-eksperten bakker op
De 250 deltagere er fordelt på ni hold rundt om i landet - heriblandt Team Midtsjælland, som i år tæller 33 midtsjællændere. Hvert hold har sin egen kaptajn, som på frivillig basis arrangerer og koordinerer både træning og fundraising i mange måneder forud for turen til Frankrig.

De midtsjællandske ildsjæle og resten af »Cykelnerven« får selskab af en stribe kendte og garvede sportsfolk, når de rammer Alperne. Legenderne fra fodboldlandsholdet Martin Jørgensen og Thomas Helveg og to af medlemmerne af den originale OL-Guldfirer med Eskild Ebbesen i spidsen cykler med. Udover sportsprofilerne tæller holdet også kendte ansigter fra TV2 som Mikael Kamber, Claus Elming, Peter Tanev og ikke mindst Tour de France-eksperten Dennis Ritter. Sidstnævnte skal vanen tro dække Tour de France, som i år kører deres etaper samtidig med »Cykelnerven«, og det betyder, at han ikke med til at fejre »Cykelnervens« finale i Frankrig.

- For første gang får »Cykelnervens« ryttere lov til at køre lige i hælene på de største personligheder i Tour de France-historien - og så kan jeg ikke være der. Jeg er dybt misundelig på den oplevelse, der venter mine holdkammerater. Det er helt unikt, at vi som almindelige mennesker kan få adgang til idolernes arena, mens de selv betræder den. Jeg håber, ærefrygten virker som en katalysator på vej op ad bjergene, fortæller han.

Cykeleventen finder sted i dagene fra den 16. til den 19. september 2020.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk