24. juni 2021
Man kan leje kvalitetscykler ved Turistkontoret på Orø. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Man kan leje kvalitetscykler ved Turistkontoret på Orø. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Orø er perfekt til cykelture med eller uden lokalguide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Orø er perfekt til cykelture med eller uden lokalguide
Holbæk - 31. marts 2021 kl. 07:00
Af Elisa Hauerbach

Turisthuset, der ligger ved færgelejet, hvor Holbæk-Orø færgen lægger til, kan være et godt udgangspunkt for tohjulede oplevelser på Øen.

Man kan leje kvalitetscykler hos Turisthuset. På dem, kan man køre »ud i det blå«, alene, eller man kan leje en af de lokale cykelguider til at vise sig rundt og fortælle om forskellige seværdigheder.

- Jeg kører gerne rundt med turister i et par timer. Så stopper vi fem-seks steder, hvor jeg fortæller om historien, der er knyttet til seværdigheden eller området. Øen har mange historiske steder, som man kan få meget ud af at se og høre om. Men, man kan også tage ud på egen hånd og opleve den skønne natur og se sig omkring, fortæller en af øens guider, Ole Nielsen, der stort set ved alt, hvad der er at vide om Orø og dens historie.

Han anbefaler endagsturister at køre på landevejene. På dem, kan man køre 22 kilometer.

Har man flere dage til sin rådighed, er anbefalingen at man også bevæger sig rundt på grusveje og afmærkede stier.

- Der er flere smukke naturområder på både øst- og vestøen, hvor man blandt andet kan holde hvil ved bord- og bænkesæt. Og den største attraktion er Margrethehøjen med Kulturbeholderen, hvor man kan læse om øens historie på 12 plancher. Beholderen har udsmykning af den lokale kunstner, Steen Langvad, fortæller Ole Nielsen videre.

Kvalitetscykler til leje

Orø Turisthus har en cykelstald på 50 kvalitetscykler af mærket Gazelle, hvoraf 10 er el-cykler. Der er lys integreret i stellet i samtlige cykler.

Cyklerne er udstyret med bagagebærer bagpå, dog er fem cykler udstyret med barnestol i stedet.

- Desuden har vi cirka 12 børnecykler, til forskellige aldersklasser, ligesom der er mulighed for at leje cykelhjelm, fortæller Hanne Ringius fra Turisthuset.

Hun anbefaler at man reserverer cyklerne på forhånd ved planlægningen af turen til Orø, da cyklerne er meget eftertragtede. Reservation foretages via hjemmesiden Oroe.dk eller man ringer i Turisthusets åbningstid på telefonnummer 6173 0870. Ønsker man guide, oplyser man det ved bestillingen, så får man telefonnumre til øens guider.

Man henter cyklerne ved Turisthuset på Orø Havnen 3 A, og her afleveres cyklerne også ved endt udlejning. Udlejningen er gældende for én dag.

- Husk at nuppe en Orø Brochure ved Turisthuset, på færgerne eller ved de opstillede brochurekasser rundt på øen. Orø Brochuren er udgivet af Orøkontoret/ Turisthuset, den er en god guide at have ved hånden, når Orø skal udforskes, tilføjer Hanne Ringius.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk