19. september 2018
Orø kan beholde sit nuværende beredskab, hvis Holbæk Kommune selv kommer til lommerne. Privatfoto
Orø kan beholde sit nuværende beredskab, hvis Holbæk Kommune selv kommer til lommerne. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Orø beholder brandberedskab - hvis Holbæk Kommune betaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Orø beholder brandberedskab - hvis Holbæk Kommune betaler
Opdateret 25. maj 2018 kl. 13:49
Holbæk - 25. maj 2018 kl. 13:40
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter måneders usikkerhed ser det nu ud til, at Orø kan beholde sit nuværende brand- og redningsberedskab, der ellers var i fare for at blive skåret ned som led i en spareplan for Vestsjællands Brandvæsen.

arrow Læs også: Nu er der en beslutning om beredskabet på Orø

På et mere end fire timer langt møde i den fælleskommunale beredskabskommission for Vestsjællands Brandvæsen, var der godt nok flertal for at nednormere beredskabet på Orø til et såkaldt ø-beredskab på linje med øer som Sejerø og Nekselø.

Men de to medlemmer fra Holbæk Kommune, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) og kommunalbestyrelsesmedlem Morten Bjørn Nielsen (V), nægtede at stemme for besparelsen på cirka 575.000 kroner.

I stedet fik de beredskabskommissionens accept af en løsning, hvor Holbæk Kommune med en tilkøbsordning selv betaler for at opretholde det nuværende beredskab på Orø.

Det oplyser borgmester Christina Krzyrosiak Hansen til dagbladet Nordvestnyt og sn.dk fredag eftermiddag.

Dermed opnår Vestsjællands Brandvæsen den ønskede besparelse, samtidig med at Orø blandt andet beholder muligheden for at de lokale brandfolk kan iføre sig røgdykkerudstyr og gå ind i brændende bygninger, uden at skulle vente på assistance fra fastlandet.

- Det har været afgørende for både Morten Bjørn Nielsen og jeg at sikre trygheden på Orø, og det gør vi på den her måde. Men jeg vil godt understrege, at det er Holbæk Kommune og ikke beredskabskommissionen, der redder beredskabet på Orø, siger Christina K. Hansen.

Det er en forudsætning for løsningen, at kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune godkender aftalen om, at kommunen selv betaler de cirka 600.000 kroner årligt for at fastholde det eksisterende beredskab.

På mødet diskuterede bereskabskommissionen også placering af blandt andet motorredningsbåde - herunder båden på Orø - men man nåede ikke frem til en beslutning.

Læs mere i dagbladet Nordvestnyt lørdag.

arrow Beredskabsstyrelsen advarer mod brandbesparelser på Orø
07. september 2018 kl. 09:13 Opdateret: kl. 09:13
arrow Beboerforening vil fastholde beredskab
01. maj 2018 kl. 19:49 Opdateret: kl. 11:30
arrow Beredskabschef: Orø vil ikke altid kunne nås på 25 minutter
25. april 2018 kl. 10:52 Opdateret: kl. 10:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk