19. oktober 2021
Brit-Tone Müllertz er sopran og arbejder som operasanger. Hun bor til daglig i Tølløse, men hendes arbejdsplads er operahusene rundt om i Europa.
gallery icon

Se billedserie

Brit-Tone Müllertz er sopran og arbejder som operasanger. Hun bor til daglig i Tølløse, men hendes arbejdsplads er operahusene rundt om i Europa.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opera giver Brit-Tone brød på bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Opera giver Brit-Tone brød på bordet
Holbæk - 18. september 2021 kl. 12:22
Af Palle Mogensen

Nogle arbejder i en bank, andre bygger huse. Men der er bestemt ikke mange i Holbæk Kommune, som laver det samme som Brit-Tone Müllertz i Tølløse.

Hun står således på en scene og nogle gange i en kirke eller en koncertsal og synger.

For Brit-Tone Müllertz er operasanger. Nærmere bestemt sopran, og hun har blandt andet sunget Wagner på de berømte Bayreuther Festspiele i Tyskland.

Det lå slet ikke i kortene, at Brit-Tone Müllertz skulle være operasanger.

- Der er ikke nogen i min familie - hverken på den ene eller anden side - som har noget med musik at gøre. Så jeg er den første, fortæller hun.

Hun begyndte at spille klaver som seks-årig, og senere blev korsang koblet på.

På efterskolen og i gymnasiet blev hun sanger i rytmiske orkestre, og det var først som 20-årig, at det gik op for hende, at hun ville være operasanger.

- Jeg så en sopran i tv, og det fangede mig totalt. Så jeg besluttede mig for, at det var den vej, jeg skulle, fortæller Brit-Tone Müllertz.

Hun tog dernæst en fem-årig diplom-uddannelse på musikkonservatoriet i København.

- Som færdiguddannet var jeg blandt andet fem år hos Musikteatret Undergrunden, der blev ledet af Kaja og Niels Pihl. Her fik jeg lov til at synge opera for børn, og det var en fantastisk oplevelse. Det var både sjovt, men også hårdt, for vi gav mange forestillinger, fortæller hun.

Karrieren tog fart

Som operasanger er det nødvendigt at have en agent, som kan hjælpe med at skaffe job.

Sådan er det også med Brit-Tone Müllertz, der på et tidspunkt skiftede agent, og så kom der gang i karrieren.

- Jeg fik et tilbud om at blive ansat på operaen i Linz i Østrig. Og det måtte jeg lige tygge på. For jeg var lige blevet gift og havde fået barn, fortæller hun.

Men det endte med, at hun og resten af familien rykkede teltpælene op og forlod Danmark.

Arbejdet i Linz har været med til at åbne mange døre for hende. For via jobbet blev hun kendt i de internationale operakredse, og det gjorde det nemmere at få nye job.

Samtidig blev der lagt mærke til hendes sangkvaliteter, og hun blev blandt andet nomineret til årets nye håb.

En mavepuster

Men bedst som der kom gang i karrieren, blev verden ramt af corona.

Og dermed blev der sat en brat stopper for Brit-Tone Müllertz' muligheder for at komme ud og synge.

- Til at begynde med tog jeg det meget roligt og brugte min tid i haven og med andre projekter, som jeg ikke havde haft tid til i det daglige. Men perioden blev hele tiden forlænget, og det var faktisk det værste, fortæller hun.

Og det er ikke slut endnu. For selv om vi her i Danmark har afskaffet alle corona-restriktioner, så er det bestemt ikke sådan mange andre steder i udlandet.

Aflyst af corona

Og det kan Brit-Tone Müllertz mærke.

- Jeg har lige fået aflyst et job i Tyskland på grund af corona-smitte i operaen, fortæller hun.

Nu forsøger hun i stedet at bruge tiden på at øve nogle nye partier.

Brit-Tone Müllertz har den fordel frem for mange andre operasangere, at hun rent faktisk kan spille klaver.

Det betyder, at hun ikke behøver at hyre en pianist, hver gang hun skal øve til en ny forestilling.

-At lære en ny rolle er som at få et par nye sko. Det tager noget tid, før man har fået gået dem til, og sådan er det også med rollen. Den skal lige ind under huden, fortæller hun.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk