13. juni 2021
Allerede i dag er der en del tung trafik forbi skolen i Mørkøv, og derfor burde tilkørselsforholdene til den kommende motorvej lægges om, påpeger Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby.
Allerede i dag er der en del tung trafik forbi skolen i Mørkøv, og derfor burde tilkørselsforholdene til den kommende motorvej lægges om, påpeger Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønsker til motorvej og erhvervsareal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønsker til motorvej og erhvervsareal
Holbæk - 10. juni 2021 kl. 10:38
Af Kaj Ove Jensen

De seneste dage har budt på både borg­mester­besøg mandag og tirsdag samt borgermøde onsdag i Mørkøv.

Ved borgermødet i aftes var forholdene omkring kommende forlængelse af Kalundborgmotorvejen et af emnerne. Det var det også ved rundturen med borg­mester Christina Krzyrosiak Hansen (S) i Mørkøv, Stigs Bjergby og Skamstrup tirsdag. Her deltog også to medlemmer fra projektudvalget for lokal udvikling Brian Schäffer (DF) og Christina Hvass Hansen (S).

De trafikale forhold er også noget, som Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby har omtalt i et høringssvar til kommuneplan 2021, der skal vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen onsdag i næste uge.

Motorvej og erhverv

- Vi har gjort opmærksom på, at der kan opstå trafikale problemer, når motorvejen kommer. Der står i kommuneplanen, at der skal tænkes på rammerne for erhvervsområder. Derfor er det paradoksalt, at der ikke er afsat noget som helst i Mørkøv. Når motorvejen kommer, vil der opstå ønsker om erhvervsgrunde, og så bør tilkørselsforholdene være, så de ikke kommer til at genere folk, siger Ellen Lundsgaard, der formand for Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby.

Det betegnes i høringssvaret vedrørende kommuneplanen, at det ville være oplagt at udpege erhvervs­arealer især på sydsiden af den kommende motorvej på strækningen mellem Mørkkøv og Jyderup, hvor betonvarefabrikken IBF Mørkøv i forvejen ligger.

Det påpeges, at det samtidig ville være en fordel at omlægge til kørselsforholdene, så den tunge trafik ikke skal forbi skolen. Det er i allerede i dag en stor belastning, nævnes det.

Ellen Lundsgaard mener derfor, at det ville være oplagt at medtage Mørkøv i den trafikanalyse, som er på vej angående forholdene i forbindelse med motorvejen.

- Hvis der sker ændringer omkring Jyderup og Knabstrup, kan det også risikere at få betydning for Mørkøv. Hvis der for eksempel ikke kommer en tilkørsel ved Knabstrup, skal trafikken omkring Mørkøv, siger Ellen Lundsgaard.

Ved borgermødet i aftes blev der nedsat en interessegruppe vedrørende de trafikale forhold.

Cykelstier er forsinket

Under mødet fik de 25-30 deltagere i mødet i Mørkøv Hallen også en status på, hvordan det går med projekterne med cykelstien fra Stigs Bjergby til Mørkøv og videre til Skamstrup. Seniorprojektleder Lars Brandt Christensen, Holbæk Kommune, måtte beklage, at projekterne er forsinket. Han havde tegninger med til at vise på mødet, og når alt er klart, kan opgaven hurtigt sendes i udbud. Blandt andet mangler ekspropriationen at blive gennemført. Håbet er, at cykelstierne bliver klar i år.

- Vi har en positiv dialog. Og vi kan se, at der er en proces i gang, og det forløber fornuftigt, siger Ellen Lundsgaard.

Ved mødet blev der også fremlagt løsninger med fartdæmpende foranstaltnin­ger i Skamstrup og Stigs Bjergby i form af bump og hævede flader, mens der mangler lidt vedrørende Mørkøv. Samtidig bliver der ændret ved parkeringsforholdene ved hallen og tilkørselsforholdene ved skolen.

På borgermødet blev det også omtalt, at der ser ud til at være noget boligbyggeri på vej i Mørkøv, blandt andet i Gartnerlunden.

Den gamle DSB-stationsbygning i Mørkøv blev også berørt, og her er man ved at genstarte et arbejde med at komme med ideer til, hvordan den kan anvendes, så man ikke risikerer, at den rives ned.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk