17. juli 2018
Peter Finn Andersen ønsker at få tilladt sejlads på et større område af Skarresø. Foto: Kaj Ove Jensen
gallery icon

Se billedserie

Peter Finn Andersen ønsker at få tilladt sejlads på et større område af Skarresø. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønske om sejlads på mere af Skarresø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønske om sejlads på mere af Skarresø
Holbæk - 16. april 2018 kl. 14:42
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peter Finn Andersen, Jyderup, sejlede frem til 2005 med kano og kakaj på Skarresøen i Jyderup. I 2005 betød hensynet til et havørnepar, der havde bygget rede på den lille ø Magleholm i Skarresø, at Vestsjællands Amt udarbejdede et tillæg til regulativet for søen.

Men Peter Finn Andersen mener, at det nu er på tide at argumentere for en udvidelse af det lovlige sejladsområde, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

- Det vil altid være en balanceakt mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse. Naturligvis skal vi værne om den genetablerede danske havørnebestand, men vi skal også have mulighed for at nyde de imponerende naturværdier og rekreative muligheder, Skarresø rummer. Som det er nu, er det for restriktivt, synes Peter Finn Andersen

Han tror, at det vil blive et begrænset antal både, der vil benytte en udvidet mulighed. Og han understreger, at der fortsat ikke bør tillades hverken motorbåde eller udlejning af både.

Da amterne i 2007 blev nedlagt, overgik vandløbsmyndigheden de nye storkommuner, Holbæk og Kalundborg, der deler søen.

De markeringsbøjer, der i sin tid blev udlagt, er for længst forsvundet. Og ifølge regulativets tekst skulle det revideres senest ved udgangen af 2009, men det er ikke sket.

Peter Finn Andersen har sammen med Steffen Holberg, Godthåb, i løbet af vinteren rettet henvendelse til Holbæk og Kalundborg Kommuner i et forsøg på at få udvidet området for sejlads.

Blandt andre Danmarks Naturfredningsforenings (DN) afdelinger i Holbæk og Kalundborg er blevet spurgt om deres holdning.

- Der er to ting, der bør vurderes. Den ene er, om hav­ørnene vil være upåvirkede af mere sejlads. Og man kunne godt have en bekymring for, at havørnene ville blive påvirket. Desuden er hele Store Åmose-systemet, som Skarresø er en del af, omfattet af Natura 2000-bestemmelserne. Og der er muligvis en odderbestand i Skarresø. Vi ved det ikke, da odderen er meget sky, men det er en mulighed, da søen er meget fiskerig, siger Finn Bjerregaard, Tuse Næs, næstformand i DN Holbæk.

Han vil dog ikke afvise, at en udvidelse af området, der ligger nærmest Jyderup og længst væk fra hav­ørnenes yngleplads, kunne komme på tale.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk