24. oktober 2021
Der er onsdag eftermiddag endnu et retsmøde ved Retten i Holbæk i den mørklagte sag om mulig terrorisme. Billedet er fra politiets aktion i Apotekerhaven i Holbæk lørdag aften. Foto: Presse-fotos.dk
Der er onsdag eftermiddag endnu et retsmøde ved Retten i Holbæk i den mørklagte sag om mulig terrorisme. Billedet er fra politiets aktion i Apotekerhaven i Holbæk lørdag aften. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye varetægtsfængslinger i mulig terrorsag: Lukkede døre »af hensyn til fremmede magter«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye varetægtsfængslinger i mulig terrorsag: Lukkede døre »af hensyn til fremmede magter«
Opdateret 10. februar 2021 kl. 20:20
Holbæk - 10. februar 2021 kl. 15:59
Af Morten D. Christensen

En mand og en kvinde er onsdag eftermiddag blevet fremstillet ved et lukket retsmøde ved Retten i Holbæk. Det sker som led i den igangværende efterforskning af en mulig terrorsag.

arrow Læs også: Overblik: Flere søskende og familiemedlemmer er sigtet i terrorsagen

De to personer, hvis alder ikke er oplyst, har været anholdt i sagen siden lørdag aften, og de blev begge fremstillet i grundlovsforhør i Roskilde i søndags sammen med fem andre personer.

Mens de fem blev varetægtsfængslet til 2. marts, fik manden og kvinden opretholdt deres anholdelse i op til tre døgn.

Varetægtsfængslet

Retsmødet onsdag eftermiddag, som skete under bevogtning af adskillige politifolk, handlede om, at anklagemyndigheden vil have de to sigtede varetægtsfængslet, så de ikke skal løslades natten til torsdag.

Efter et cirka seks timer langt retsmøde afgjorde dommeren kort før klokken 20 onsdag aften, at manden og kvinden nu også skal være varetægtsfængslet foreløbigt frem til 2. marts.

Hensyn til »fremmede magter«

Ligesom de forudgående to grundlovsforhør i den fra politiets side fuldstændigt mørklagte sag blev onsdagens retsmøde holdt bag såkaldt dobbeltlukkede døre, hvor offentligheden end ikke får kendskab til sigtelsen.

Det er derfor uvist, hvad de to er mistænkt for, men fra retsdokumenter ved vi, at de begge er sigtet i to forhold, og at de har nægtet sig skyldige.

Sn.dk var til stede ved indledningen til retsmødet, og her begrundende specialanklager John Catre Nielsen dobbeltdørlukningen med »hensynet til fremmede magter«, sagens karakter og videre efterforskning.

Hvad det mere konkret betyder, blev i sagens natur ikke begrundet i den åbne del af retsmødet.

Sn.dk og andre repræsentanter for pressen protesterede mod, at sigtelserne mod manden og kvinden bliver holdt hemmelige, men dommeren efterkom anklagerens anmodning.

Håndjern og bælte

Den mandlige sigtede blev ført ind i retssalen med hænderne i håndjern på ryggen. Ved begyndelsen af retsmødet havde han en tolk ved sin side.

Da kvinden blev ført ind i retslokalet var hun iført et transportbælte, hvor hendes hænder var fæstnet til kroppen i bæltet. Det blev løsnet, da hun tog plads bag sin forsvarer.

Begge sigtede har udenlandske navne.

Der er navneforbud i sagen.

Omfattende politiaktioner i Holbæk

Striben af retsmøder kommer i kølvandet på, at Midt- og Vestsjællands Politi lørdag og søndag foretog omfattende ransagninger med støtte fra blandt andet bomberyddere og kemiske eksperter i Apotekerhaven og på Anders Larsensvej i Holbæk.

Hidtil har politiet været fuldstændig tavse om baggrunden for ransagningerne og retsmøderne. Man har heller ikke villet kommentere på, om der er en sammenhæng mellem begivenhederne.

Tirsdag kunne sn.dk og dagbladet Nordvestnyt dog ud fra oplysninger på en retsliste fortælle, at sagen i politiets systemer er rubriceret som »terrorisme« efter straffelovens paragraf 114. Det er den såkaldte terrorparagraf, som har en strafferamme på op til livstid.

At politiet har oprettet sagen som »terrorisme« betyder dog ikke nødvendigvis, at selve sigtelsen også lyder på terrorisme. Det store hemmelighedskræmmeri og sikkerhedsopbud omkring sagen indikerer dog, at politiet tager sagen meget alvorligt.

Medie: 13 sigtede

Som nævnt er fem personer - tre mænd og to kvinder - allerede varetægtsfængslet i sagen. Det blev de efter et ni timer langt grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, som begyndte søndag eftermiddag og først sluttede natten til mandag. De nægter sig skyldige, fremgår det af retsbogen fra grundlovsforhøret.

Mandag aften og natten til tirsdag blev der så holdt endnu et grundlovsforhør i sagen - denne gang ved Retten i Holbæk. Midt- og Vestsjællands Politi har ikke ønsket at oplyse over for sn.dk og dagbladet Nordvestnyt, hvor mange personer der blev fremstillet ved den lejlighed, ligesom man ikke har villet sige noget om udfaldet af det natlige retsmøde.

Men det tyder altså på, at mandagens grundlovsforhør har handlet om yderligere et antal sigtede oven i de syv, der blev anholdt lørdag aften.

At der formentligt er flere end de syv sigtede understreges af, at retsmødet onsdag eftermiddag er spækket med forsvarsadvokater. Foruden de to, der repræsenterer manden og kvinden, optalte sn.dk syv andre forsvarere, som er til stede på vegne af deres respektive klienter. Én af dem repræsenterede en advokatkollega.

Det kunne indikere, at der på nuværende tidspunkt er i hvert fald 11 sigtede med en beskikket forsvarer, men oplysningen er ikke bekræftet.

Ekstra Bladet skriver onsdag eftermiddag, at i alt 13 personer er sigtet i sagen. Seks af dem skulle ved grundlovsforhøret i Holbæk mandag aften have fået opretholdt deres anholdelse i tre gange 24 timer. De blev altså ikke varetægtsfængslet.

Hvis anklagemyndigheden fortsat ønsker at holde dem i politiets varetægt betyder det, at de på ny skal stilles for en dommer i løbet af torsdag.

arrow Politiet stormede forkert lejlighed under stor anti-terroraktion
14. februar 2021 kl. 08:22 Opdateret: kl. 08:22
arrow Borgmester blev ikke orienteret om terrorsag
12. februar 2021 kl. 12:44 Opdateret: kl. 12:44
arrow Overblik: Sådan blev sløret løftet i terrorsagen
12. februar 2021 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk