24. oktober 2020
Fie Petersen tilbyder både kropsterapi og flere forskellige slags holdundervisning i Mejerie ti Udby, hvor der også er dansehold. Foto Tommy Flugt.
gallery icon

Se billedserie

Fie Petersen tilbyder både kropsterapi og flere forskellige slags holdundervisning i Mejerie ti Udby, hvor der også er dansehold. Foto Tommy Flugt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt aktivitetshus på Tuse Næs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt aktivitetshus på Tuse Næs
Holbæk - 28. september 2020 kl. 20:30

Mejeriet er navnet på bygningen på adressen Udbyvej 54. Engang var her et andelsmejeri og siden fritids- og ungdomsklub.

- I juli måned sidste år udløb lejekontrakten med Holbæk Kommune. Derefter har vi indrettet huset med plads til små motionshold, gruppeaktiviteter og behandlinger, forklarer kropsterapeut Fie Petersen, som ejer huset sammen med sin kæreste, Michael Henriksen.

Fie Petersen tilbyder både kropsterapi og flere forskellige slags holdundervisning. - Det er afspænding i kombination med qui gong og yoga, motionshold med et hold som fokuserer på grundlæggende funktionel træning og et andet hold med motionsdans og yoga. Til de ældre tilbyder jeg både motionshold og stolegymnastik, forklarer hun.

Fie Petersen er oprindeligt uddannet lærer og har siden uddannet sig til blandt andet Positiv Psykologi Vejleder, Body All Mind-kropsterapeut og Sensitive Academy's terapeut for særligt sensitive børn. I sit eget liv har hun prøvet at gå ned med stress og véd derfor af egen erfaring, at gode samtaler er vigtige, men at kroppen skal med:

- For mig er krop og sind ét, og jeg tilegner mig hele tiden mere viden om kroppen, sindet, kosten og miljøet, og alverdens andre emner, der har betydning for menneskers trivsel. Fra fedtsyrer i kosten til traumepsykologi, forklarer Fie Petersen, der er indehaver af virksomheden klartiltrivsel.nu.

- Jeg hjælper både unge og gamle i min klinik og behandlingerne omfatter blandt andet ondt i ryggen, kontorskuldre, iskiasgener, allergi og stress, uddyber hun.

På de fleste af Fie Petersens afspændings- og motionshold i Mejeriet er der stadig plads til flere deltagere. Der er også nye kurser og temadage i kalenderen. - Jeg har lige afholdt et kursus, Art and Living, med 10 deltagere. Kurset er et åndedrætskursus, hvor man via sit åndedræt lærer at håndtere sindets og livets udfordringer. Et nyt kursus er programsat til april, siger Fie Petersen.

I Mejeriet finder man også danseinstruktør Regitse Holm Diwas, som tilbyder dansehold til alle aldersgrupper fra de allermindste på tre til ni måneder til MGP-dansk og hiphop for skolebørnene, powerdans for de unge og standard-danse for voksne over 50.

Det er planen, at Mejeriet skal udvikles og efterhånden rumme flere aktører. Man kan altså leje lokalerne, enten til enkelt-events, faste ugentlige dage eller som rammen om et info- møde.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk