7. august 2020
Mørkøv Varmeværk har løbende moderniseret. Billedet her er fra indvielsen af den træpille-baserede biokedel i 2016. Nu er der en ny varmepumpe på vej.
Mørkøv Varmeværk har løbende moderniseret. Billedet her er fra indvielsen af den træpille-baserede biokedel i 2016. Nu er der en ny varmepumpe på vej.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny varmepumpe giver lavere priser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny varmepumpe giver lavere priser
Holbæk - 11. juli 2020 kl. 17:56
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

400 kroner.
Det er, hvad borgerne i en standard husstand i Mørkøv kan se frem til at spare på varmeregningen.

Mørkøv Varmeværk har med virkning fra 1. juli i år sænket priserne som følge af, at varmeværket netop nu er i gang med at etablere en ny varmepumpeløsning på værket på Holbækvej i Mørkøv. Varmepumpen forventes i drift til oktober.

- Vi lægger altid vores budgetter efter en forventning, og vi har selvfølgelig også lidt forsigtighed i, så vi ikke er helt forkert på den. Normalt beregner vi en stigning, der er indeksreguleret på tre procent, men i år har vi sænket prisen, så besparelsen svarer til 400 kroner årligt for et standardhus, siger Alex Christensen, som er driftsleder hos Mørkøv Varmeværk.

Han understreger, at den nye varmepumpe kun er en af årsagerne til, at prisen kan sænkes.

Mørkøv Varmeværk investeret cirka otte millioner kroner i den nye varmepumpe, som skal erstatte en af gaskedlerne i varmeværket.

Omkring 470 husstande får varmen fra værket på Holbækvej, og med den nye varmepumpe kan Mørkøv-borgerne ikke bare spare penge, de kan også pudse klima-glorien. For varmepumpen vil mere end halvere CO2-udslippet fra varmeværket.

Mørkøv Varmeværk oplyser, at da man har meget ekstra kapacitet på værket, arbejder de også med planer om at tilbyde nye kunder billig grøn fjernvarme. Det vil primært være i det eksisterende fjernvarmeområde, hvor der er mange gas og oliefyr, men de kigger også på nye områder tæt på deres fjernvarmenet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk