17. juli 2018
30-40 tilhørere fandt vej til mandagens debat om folkeskolen, der foregik i kantinen i kommunens administrationsbygning.
gallery icon

Se billedserie

30-40 tilhørere fandt vej til mandagens debat om folkeskolen, der foregik i kantinen i kommunens administrationsbygning.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny skolestruktur kræver stor omtanke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny skolestruktur kræver stor omtanke
Opdateret 17. april 2018 kl. 08:04
Holbæk - 17. april 2018 kl. 07:57
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med to større strukturændringer inden for de seneste seks år står folkeskolerne i Holbæk Kommune i løbet af de kommende år muligvis over for endnu en gang at skulle igennem en ændring af måden, de er organiseret på.

Det arbejde er knap gået i gang, og derfor var der endnu ikke noget konkret at forholde sig til for de 30-40 fremmødte ved et åbent temamøde mandag aften om folkeskolens fremtid, der var arrangeret af Radikale Venstre i Holbæk Kommune.

Alligevel skinnede det på mødet i kantinen i kommunens administrationsbygning igennem, at såvel debatten om som implementeringen af en eventuel ny skolestruktur bliver det måske vigtigste emne på folkeskoleområdet i Holbæk Kommune i de nærmeste år.

- Det er klart, at vi kommer til at tale rigtigt meget om skolestruktur i de kommende år, men i aften vil jeg ikke sige så meget om det, lød det fra Hans Junker, nytiltrådt formand for Holbæk Lærerkreds.

Med til temamødet var også Michael Gravesen, der som koncernchef i Faaborg-Midtfyn Kommune har indgående kendskab til at drive folkeskole. Han ønskede af flere grunde ikke at blande sig i den lokale debat i Holbæk, men han havde en klar opfordring med.

- Når man laver ny struktur, sætter man hele området på standby i to, tre, fire år. Derfor skal man tænke sig godt om, før man beslutter sig, sagde Michael Gravesen.

Læs mere om debatmødet i dagbladet Nordvestnyt Holbæk-Odsherred tirsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk