14. april 2021
Den kommende Lejre Højskole regner med at åbne for de første elever i januar 2023. I spidsen står bestyrelses- formand Lotte Eghøj (tv.) og  forstander Heidi Hansen. Foto: Agnete Vistar
Den kommende Lejre Højskole regner med at åbne for de første elever i januar 2023. I spidsen står bestyrelses- formand Lotte Eghøj (tv.) og forstander Heidi Hansen. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny højskole kan styrke Kystliv Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny højskole kan styrke Kystliv Holbæk
Holbæk - 06. april 2021 kl. 12:27
Af Agner Ahm

Lejre Højskole har netop sendt en fondsansøgning af sted. Giver den pote, kan det give to millioner kroner til Kystliv Holbæk. Det er også nødvendigt. For hvis Kystliv Holbæk skal være højskole-entreprenør, kræver det mere grej og mere mandskab.

arrow Læs også: Holbæk får aktie i ny højskole

- Der skal selvfølgelig være helt rene linjer, så økonomien er skilt ad. De nye højskoleaktiviteter skal helt og holdent dækkes af højskolen. Hvis det kommer op at stå, vil det kræve en hel del ekstra materiel - for eksempel flere joller - og det er blandt andet dét, højskolen netop har søgt fondsstøtte til, forklarer Ture Møller, som står for Kystliv Holbæk.

- Vi vil også skulle ansætte en medarbejder til at undervise højskoleeleverne, og det betaler højskolen selvfølgelig også, tilføjer Ture Møller.

Levende kulturarv

For Kystliv Holbæk har højskoleprojektet flere meget tiltrækkende aspekter.

- Vi er en meget lille stab, og det vil være godt, hvis vi kan blive bare lidt flere, så der er lidt flere hoveder til at rumme den viden, vi har. Mere volumen har nogle klare fordele, tilføjer han.

Det er også ganske meget, som indgår i Kystliv Holbæks arbejdsopgaver. Fællesnævneren er kulturarv på den praktiske måde:

Kystliv Holbæk skal ikke bare have styr på, hvilke bådtyper der fandtes i Isefjorden flere hundrede år tilbage. De skal også kunne bygge nye både i samme tradition. Og de skal kunne sejle dem. Og vide, hvor man kan fiske, og hvad man kan fange. Kulturarven skal være levende.

Flere får indblik

Og så er der hele formidlingen. Masser af skolelever - og en del lærere - har været omkring Kystliv, hvor de blandt andet har været med til at bygge de nye joller, som blev søsat sidste år. Og de har sejlet og fisket i Kystlivs både.

- Med højskolen vil vi kunne give kulturarven videre til endnu flere og nye grupper, så højskolens linje Kystfriluftsliv flugter meget fint med Kystliv Holbæks formål, siger Ture Møller.

Som en eftertanke tilføjer han:

- Vi synes jo selv, at ideen med Kystliv Holbæk er rigtig god. Men det er nu også godt at få bekræftet, at det ikke kun er os i Holbæk, der kan se perspektiverne. Der er også folk udefra, som kan se ideen, og vi glæder os meget til at samarbejde med den nye højskole i Lejre.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk