1. december 2020
18-årige Zobair Saidi blev dræbt af flere skud fra en revolver ud for opgangen til Ladegårdsparken Vest 135 søndag den 28. april sidste år
gallery icon

Se billedserie

18-årige Zobair Saidi blev dræbt af flere skud fra en revolver ud for opgangen til Ladegårdsparken Vest 135 søndag den 28. april sidste år
Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny anholdelse i sag om skuddrab på teenager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny anholdelse i sag om skuddrab på teenager
Opdateret 19. maj 2020 kl. 10:37
Holbæk - 19. maj 2020 kl. 09:04
Af Morten D. Christensen

Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 28-årig mand fra Nordvestsjælland i forbindelse med drabet i april sidste år på 18-årige Zobair Saidi i Ladegårdsparken i Holbæk.

arrow Læs også: Tiltale: Nedskydning af 18-årig var bandedrab

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter tirsdag morgen kort før klokken 9.

Politiet skriver også, at den 28-årige anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag. Specialanklager Anja Lund Liin oplyser, at grundlovsforhøret vil finde sted ved Retten i Holbæk tirsdag klokken 13.30.

Indtil videre er Midt- og Vestsjællands Politi tilbageholdende med at give flere oplysninger om anholdelsen.

- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad sigtelsen mod den 28-årige lyder på. Det vil fremgå af grundlovsforhøret, siger efterforskningsleder Kristian Egekær til sn.dk.

Han oplyser, at den 28-årig mand blev anholdt mandag aften, men han ønsker ikke at fortælle hvor anholdelsen skete.

I forvejen har tre personer været varetægtsfængslet i sagen siden slutningen af april, ligesom en fjerde er sigtet.

Ifølge Kristian Egekær har den 28-årige anholdte ikke tidligere været sigtet i drabssagen.

Det er tidligere kommet frem, at politiet mistænker en 25-årig mand fra Holbæk for at have affyret de dræbende skud mod Zobair Saidi.

Samtidig er en 27-årig mand og en 20-årig kvinde sigtet for at have taget del i drabet ved at lokke den 18-årige i et baghold ved Ladegårdsparken Vest 135. Det skete ifølge politiets sigtelse under påskud af, at den dræbte skulle modtage en klump hash på stedet.

Alle tre er desuden sigtet for at have forsøgt at dræbe Zobair Saidi allerede to dage før, han blev skudt. Men det første forsøg mislykkedes ifølge politiet.

De tre hidtil anholdte nægter sig alle skyldige. De fik dog tirsdag formiddag forlænget deres varetægtsfængsling med yderligere fire uger, oplyser specialanklager Anja Lund Liin til sn.dk.

arrow Tilståelser på vej i brutal drabssag
28. august 2020 kl. 13:16 Opdateret: kl. 08:08
arrow Anklager i drabssag: Efterforskningen udvikler sig løbende
20. maj 2020 kl. 09:45 Opdateret: kl. 09:45
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk