14. juni 2021
Lærerkredsformand Hans Junker, direktør Lene Magnussen og borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) underskrev onsdag en ny arbejdstidsaftale for lærerne i Holbæk Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Lærerkredsformand Hans Junker, direktør Lene Magnussen og borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) underskrev onsdag en ny arbejdstidsaftale for lærerne i Holbæk Kommune.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny aftale om lærernes arbejdstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny aftale om lærernes arbejdstid
Holbæk - 15. april 2021 kl. 08:34
Af Christina Quist

Glæden var ikke til at tage fejl af hos Holbæk Lærerkreds, da den og Holbæk Kommune i 2018 indgik en lokal aftale om lærernes arbejdstid. Aftalen var blandt andet med til at sikre, at lærerne fik tid til ikke alene undervisning, men også forberedelse, efterbehandling og teamsamarbejde.

Siden er aftalen blevet forlænget to gange, og nu har de to parter så indgået en ny aftale. Den blev i går underskrevet af Hans Junker, formand for Holbæk Lærerkreds, borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) og direktør i Holbæk Kommune, Lene Magnussen.

Den nye aftale er den første lokale aftale, siden der sidste år blev lavet en landsdækkende arbejdstidsaftale for lærerne.
Den nye, lokale aftale tager netop udgangspunkt i den landsdækkende aftale, ligesom man har bygget videre på den lokale aftale.
Det har udmøntet sig i en aftale, hvor eksempelvis punkterne om forberedelsestid er videreført, men der er også skrevet nye ting ind.

Et nyt element er en skabelon, der giver lærerne et overblik over, hvordan de skal anvende den del af deres arbejdstid, der ikke er undervisning og forberedelse.
En anden nyhed er et årshjul, der beskriver, hvad der skal gøres hvornår. Eksempelvis er der sat skæringsdato på, hvornår skoleårsplanlægningen skal være på plads.

Godt for begge parter

Hos Holbæk Lærerkreds er Hans Junker godt tilfreds med den nye aftale.

- Jeg er rigtig glad for, at vi nu står med en ny god lokalaftale. Det har været tydeligt i forhandlingsforløbet, at vi nu i tre år har haft en lokalaftale i Holbæk, og der har været stor enighed om at bygge videre på de gode erfaringer, som vi har gjort os. Det betyder også, at der nu er åbnet mulighed for, at aftalen kan være flerårig, hvis parterne ønsker det, siger Hans Junker og fortsætter:

- Tillid, samarbejde og fleksibilitet er stadig nøgleord kombineret med lærernes helt nødvendige overblik over, hvordan de skal anvende den del af deres arbejdstid, som ikke er undervisning og forberedelse, fortæller lærerkredsformanden.

Også borgmesteren er tilfreds.
- Det betyder rigtig meget for mig som borgmester og for kommunen, at vi har underskrevet en ny aftale. Tidligere var det sådan, at det med arbejdstidsaftaler var noget, der var rigtig svært i Holbæk Kommune. I dag er vi et helt andet sted. Det, synes jeg, også, man kan se med aftalen, siger Christina Krzyrosiak Hansen og fortsætter:

- Der er kommet et helt andet og godt og tæt samarbejde mellem kommunen og den lokale lærerkreds. Det gavner for det første lærerne, fordi de får en aftale, de kan være glade for og som gavner deres arbejdsmiljø. Men det er også godt for kommunen, fordi det er noget sjovere at være kommune, når medarbejderne har det godt og er glade.

Mere på ønskelisten

En af de helt store fordele ved lokalaftalen er ifølge Hans Junker, at de aftalte forhold frigiver tid og energi til det vigtigste, nemlig arbejdet med at skabe den bedst mulige skole for eleverne.

Derfor kunne han også godt have ønsket, at klasselæreropgavens omfang havde indgået i aftalen mellem kommunen og lærerkredsen, men den del ligger indtil videre ude på de enkelte skoler.

- Jeg regner med, at skolelederne også snart vil kunne se fordelen ved at klasselæreropgavens omfang er aftalt på kommunalt niveau, så det kan komme med som en lille tilføjelse i aftalen til næste år, siger Hans Junker.

Den nye arbejdstidsaftale træder i kraft fra 1. august.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk