4. april 2020
Affaldstømningen har flere steder i Holbæk Kommune ikke kørt efter planen siden årsskiftet, da der blev indført en ny ordning. Billedet stammer fra en tidligere situation.
Affaldstømningen har flere steder i Holbæk Kommune ikke kørt efter planen siden årsskiftet, da der blev indført en ny ordning. Billedet stammer fra en tidligere situation.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny affaldsordning giver problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny affaldsordning giver problemer
Holbæk - 13. februar 2020 kl. 12:29
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden årsskiftet har flere husstande i Holbæk Kommnue oplevet problemer med, at affaldet ikke blev hentet til tiden. Det skyldes, at der i det nye år blev indført en ny ordning på flere områder. Efter vanskelighederne har operatøren blandt andet indsat flere folk på opgaven, og tingene er ved at normalisere sig.

Den nye ordning for indsamling af affald betød, at der blev indført nye tømmedage og nye ruter, ligesom der blev taget nye skraldebiler i brug. Skraldemændene har skullet vænne sig til de nye forhold, og nogle af folkene er også nye i området.

Ifølge Annette Vangslev, der er affaldschef hos Fors A/S, har problemerne vist sig spredt i det meste af kommunen. Det har betydet, at kundeservice hos Fors har haft travlt.

- I januar har der nok været tre-fire gange så mange henvendelser som normalt. Nogle af dem var nogle, der ringede flere gange, fordi de troede, de fik tømt, men det skete så alligevel ikke. Men antallet af henvendelser er begyndt at falde, fortæller Annette Vangslev.

Hos Fors er man kede af den situation, nogle kunder har været i, men nu er det ved at vende.

- Operatøren har sat nogle flere folk på i en periode i erkendelse af, at det ikke har været helt godt, forkklarer Annette Vangslev.

Indførelse af ny ordning blev forsinket

Egentlig skulle den nye ordning være trådt i kraft fra 1. oktober, som var den dato, en ny kontrakt med operatøren trådte i kraft. Efter et udbud vandt den hidtidige operatør i Holbæk Kommune, Urbaser Danmark (tidligere med navnet RenoNorden) opgaven.

- Men ændringerne skete først fra årsskiftet, fordi vi ikke var klar før. Det er et skidt tidspunkt, fordi der altid er mere affald omkring jul, siger Annette Vangslev.

En af årsagerne til forsinkelsen var, at de nye skraldebiler først skulle leveres. En anden årsag var, at det tog længere tid at få forholdene omkring overgangen fra tømning hver sjette uge til hver fjerde eller ottende uge af det genanvendelige affald på plads. Kunderne skulle vælge, hvor ofte de ønskede at få tømt beholderne med glas, papir, plast og metal.

Udskiftningen til nye biler sker normalt ved indgangen til en ny kontraktperiode, da de gamle også er slidt efter fire-seks år. Der er heller ikke længere brug for udstyr til at veje affaldet, da det blev afskaffet i forbindelse med det nye udbud.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk