8. december 2019
Julemanden fører an i festlighederne på fredag, hvor julelysene tændes. PR-foto Holbæk Byforum/Børge S. Pedersen.
gallery icon

Se billedserie

Julemanden fører an i festlighederne på fredag, hvor julelysene tændes. PR-foto Holbæk Byforum/Børge S. Pedersen.
Foto: Borge Pedersen 004528108542
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu tændes byens julelys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu tændes byens julelys
Holbæk - 19. november 2019 kl. 20:30
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På fredag den 22. november tændes både byens juletræ på Ahlgade og julelysene i resten af handelsgaderne i centrum. Julemanden kommer, Dance Agency underholder, OffBeats spiller, og der bliver juletog og julehygge i hele byen og på havnen.

Julemagien starter lige som sidste år i den stemningsfulde Holbæk gl. Havn, inden turen fortsætter op til centrum. Klokken 16 ankommer julemanden til havnen med det gode skib Emma og lægger til kaj i området ved Orø Færgen. Musikken leveres af det lokale band OffBeats, som sætter stemningen både på havnen og hele vejen videre gennem arrangementet.

De første julelys tændes lige som sidste år på havnens gamle træskibe, hvorefter julemanden sætter sig ind i juletoget fra foreningen Orøtoget. Med juletoget følger nisser fra Dance Agency og biler fra Nyvang, musikerne fra OffBeats og alle andre, der har lyst at følge trop - med eller uden nissehuer.

Klokken lidt over halvfem begynder julemanden nedtællingen til, at der bliver trykket på kontakten, og lysene på byens store juletræ på Ahlgade bliver tændt. Så snart træet er tændt, tændes resten af julelysene i Ahlgade og i de omkringliggende gader.

Årets juletræstaler er borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, som sammen med byforumchef Jan Vestergård vil sige et par ord ved træet.

Når der er danset om juletræet, rykker juletændingsfesten over på den modsatte side af gaden til Torvet, hvor børnene kan få en snak med julemanden. Her vil der være boder med salg af blandt andet kakao, bolsjer og æbleskiver. Underholdningen sørger OffBeats og Dance Agency for. Til slut siger julemanden tak for nu og tager toget retur til havnen.

Ahlgade vil være lukket fra juletræsområdet ud for Vinoble frem til Smedelundsgade fra kl. 15 til 19.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk