19. oktober 2021
De tomme lokaler ud til ventesalen på Holbæk Station vil snart summe af liv både i dagtimerne og om aftenen. Håbet er, at det vil øge trygheden på stationen.
gallery icon

Se billedserie

De tomme lokaler ud til ventesalen på Holbæk Station vil snart summe af liv både i dagtimerne og om aftenen. Håbet er, at det vil øge trygheden på stationen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu rykker nye tilbud for unge ind på stationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu rykker nye tilbud for unge ind på stationen

Om få uger kommer der nyt liv på Holbæk Station i forsøget på at modvirke utrygheden i de ellers tomme lokaler. Blandt andet rykker dele af ungdomsskolen samt uddannelsesvejledningen ind på stationen.

Holbæk - 21. september 2021 kl. 05:57
Af Morten D. Christensen

På nær kiosken 7-Eleven, der også fungerer som billetsalg, har der i en årrække stort set intet liv været i lokalerne på Holbæk Station.

arrow Læs også: Natteravne drager ud fra stationen

Men det skal der nu gøres op med. Ved at skabe nye aktiviteter på stationen vil Holbæk Kommune forsøge at modvirke den utryghed, som mange mennesker - ikke mindst børn, unge og deres forældre - har ved at færdes på stationen særligt i aftentimerne.

En utryghed, der er opstået gennem nogle år, hvor der har været flere eksempler på vold og andre former for kriminalitet i området omkring stationen.

Positivt liv i lokalerne

I løbet af de kommende uger rykker flere dele af UngHolbæk, der blandt andet omfatter ungdomsskolen og SSP-indsatsen derfor ind i lokalerne i den gamle ventesal samt i et tidligere salgslokale. Også uddannelsesvejledningen får pladser på stationen.

Søren Myrup, leder af UngHolbæk, understreger over for dagbladet Nordvestnyt, at der ikke bliver tale om en ny ungdomsklub eller et værested på stationen.

- Det har vi allerede andre steder. Men med en central beliggenhed både i Holbæk, men også i forhold til unge fra alle dele af kommunen, er stationen et oplagt sted til for eksempel knallertundervisning i ungdomsskolen. Kongstanken med at rykke aktiviteter ind i lokalerne er, at der bliver skabt et positivt liv på stationen. Og hvis der er lys og liv i lokalerne, er der nok også mindre sandsynlighed for, at nogen laver dumme ting. Det er lidt ligesom i brugsen, hvor der er liv, men sjældent uro, siger Søren Myrup.

Lokalerne på Holbæk Station vil blandt andet også komme til at fungere som udgangspunkt for SSP's gadeteam, og nogle medarbejdere vil få arbejdsplads på stationen, ligesom foreningen Natteravnene vil kunne bruge lokalerne.

Det er forventningen, at der vil være en del liv i lokalerne i aftentimerne.

Uddannelsesvejledning

Et andet meget konkret tilbud til de unge, som snart rykker ind på Holbæk Station, er kommunens ungdoms- og uddannelsesvejledning.

Det sker fra omkring 1. oktober, og teamleder Jan Heitmann glæder sig meget til at kunne tage imod de unge på stationen, som bare kan komme forbi til en snak om uddannelsesmuligheder.

- Det er en fantastisk placering, hvor vi bliver meget tilgængelige for alle unge i kommunen. Mange af dem, der går på en ungdomsuddannelse i Holbæk kommer forbi stationen, så vi er virkelig glade for den her mulighed, siger Jan Heitmann til Nordvestnyt.

Tre uddannelsesvejledere får arbejdsplads på Holbæk Station, og Jan Heitmann håber allerede nu, at ordningen bliver permanent.

I første omgang har Holbæk Kommune indgået en lejeaftale med DSB til udgangen af 2022, men med mulighed for forlængelse til midt i 2024. Det vil der først blive taget stilling til næste år.

En million til renovering

Lokalerne på Holbæk Station er blot et element i en større plan for at øge trygheden omkring Holbæk Station.

På kommunalbestyrelsesmødet i morgen skal politikerne godkende, at udgifterne til øget tryghed, herunder istandsættelse og indretning af lokalerne på stationen, bevilges fra anlægsbudgettets ramme til renovering.

Der afsættes en million kroner til indsatsen.

arrow Ny kvartet skal sikre tryghed på stationen
17. juni 2021 kl. 09:31 Opdateret: kl. 09:31
arrow Politikere ser på tryghed på station
14. juni 2021 kl. 05:57 Opdateret: kl. 14:10
arrow Ny bred indsats mod uromagere
11. maj 2021 kl. 12:04 Opdateret: kl. 12:04
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk