19. november 2018
Vestsjællands Brandvæsen sparer på beredskabet på Orø, men det kører videre på nuværende niveau, hvis kommunalbestyrelsen i Holbæk selv finder pengene. Billedet er fra en større gårdbrand på Orø i februar i år. Privatfoto
Vestsjællands Brandvæsen sparer på beredskabet på Orø, men det kører videre på nuværende niveau, hvis kommunalbestyrelsen i Holbæk selv finder pengene. Billedet er fra en større gårdbrand på Orø i februar i år. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er der en beslutning om beredskabet på Orø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der en beslutning om beredskabet på Orø
Holbæk - 14. september 2018 kl. 14:23
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lykkedes ikke Holbæk Kommunes to medlemmer af Beredskabskommissionen - den politiske ledelse af Vestsjællands Brandvæsen - at få de øvrige kommuners repræsentanter til at fjerne besparelserne på beredskabet på Orø.

arrow Læs også: Beredskabsstyrelsen advarer mod brandbesparelser på Orø

Det står klart efter et møde fredag, hvor Beredskabskommissionen efter måneders diskussion gav sit endelige ja til de kommende års plan for den såkaldte risikobaserede dimensionering (RBD), der udstikker rammerne for brand- og redningsberedskabet i alle fem kommuner i Vestsjællands Brandvæsen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Planen skal nu til godkendelse i kommunalbestyrelser og byråd i Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Sorø og Lejre.

Holbæk Kommunes borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen (S), oplyser til Nordvestnyt, at hun og kommunalbestyrelsesmedlem Morten Bjørn Nielsen (V), der også repræsenterer Holbæk Kommune i Beredskabskommissionen, stemte for den samlede RBD-plan.

Men det skete med en protokollering om, at de to Holbæk-medlemmer var imod delbeslutningen om at nednormere beredskabet på Orø fra det nuværende med en basisstation til et ø-beredskab uden røgdykkere til at gå ind i brændende bygninger.

- Vi er kun gået med til at godkende planen, fordi Holbæk Kommune har fået mulighed for selv at betale udgifterne til at fastholde Orøs beredskab på det nuværende niveau. Men jeg er stadig skuffet over, at flertallet i Beredskabskommissionen ikke har lyttet til den faglige vurdering fra Beredskabsstyrelsen, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Det gør hun med henvisning til, at Beredskabsstyrelsen i et høringssvar har frarådet nednormeringen på Orø.

Nu bliver det så op til Holbæk Kommunalbestyrelse at beslutte, om man vil finde pengene til Orø i eget budget.

Hvad det beløber sig til er ikke kendt, men det er formentligt i omegnen af de 575.000 kroner, som Vestsjællands Brandvæsen sparer på nednormeringen.

Borgmesteren mener, at det efter omstændighederne er den bedst mulige løsning.

- Det er ikke optimalt, at vi selv skal betale. Men det vigtigste for mig er, at vi kan sikre trygheden på Orø, siger Christina K. Hansen til Nordvestnyt.

arrow Orø beholder brandberedskab - hvis Holbæk Kommune betaler
25. maj 2018 kl. 13:40 Opdateret: kl. 13:49
arrow Beboerforening vil fastholde beredskab
01. maj 2018 kl. 19:49 Opdateret: kl. 11:30
arrow Beredskabschef: Orø vil ikke altid kunne nås på 25 minutter
25. april 2018 kl. 10:52 Opdateret: kl. 10:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk