22. september 2021
Et historisk billede hentet i arkivet. Skøjtebanen Isrosens åbning i 2019 blev den sidste med den nuværende bane. Coronavirus og restriktioner satte en stopper for åbningen og gør det stadig. Men forude venter en ny og forbedret skøjtebane til sæson 2021/2022.
gallery icon

Se billedserie

Et historisk billede hentet i arkivet. Skøjtebanen Isrosens åbning i 2019 blev den sidste med den nuværende bane. Coronavirus og restriktioner satte en stopper for åbningen og gør det stadig. Men forude venter en ny og forbedret skøjtebane til sæson 2021/2022.
Foto: Foto: Christian Mikkelsen(Mik)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedlukning: Isrosens sæson slutter uden skøjter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedlukning: Isrosens sæson slutter uden skøjter
Holbæk - 25. januar 2021 kl. 19:10
Af Margit Pedersen

Det har været en trist vinter indtil nu uden sne og frost. Der kom et kort glimt af sne nok til en kælketur, men ingen frost til at stå på skøjter på søer og vandhuller. Og skøjtebanen åbnede ikke som normalt sidst i november, sæsonen kom aldrig i gang på grund af coronavirus. Nu slutter den 20. og sidste sæson for den gamle Isrosen på Markedspladsen i Holbæk uden skøjter.

Der var i efteråret optimisme hos Sidesporet, som driver skøjtebanen.
Selv om det 20 år gamle anlæg var nedslidt, var beslutningen at åbne med en reduceret bane som normalt i 2020. Hellere det end ingen skøjtebane, var meldingen.

Men coronavirus kom i vejen, man besluttede at udsætte åbningen til januar i år på grund af smittefare og forsamlingsforbud.
Der er stadig restriktioner, og tidsmæssigt giver det ingen mening at åbne, hvis restriktionerne skulle nå at blive lempet, konstaterer Kasper Lomholdt fra Fonden Sidesporet.

- I stedet bruger vi tiden nu og frem på at erstatte den nedslidte bane med en ny fremtidssikret og forbedret bane, lover han.
Projektarbejdet er endnu i en meget indledende fase. Men man er så småt i gang med at få ideer, forklarer Kasper Lomholdt.
Der er afsat to millioner kroner på det kommunale budget til en ny skøjtebane.

- Vi samarbejder med Holbæk Kommune og førende eksperter i landet for at få den bedst mulige skøjtebane. Vi har 20 års erfaring med at drive skøjtebane, det kan vi trække på, men der skal tænkes i nye ideer både teknisk og for brugerne, forklarer han.
Der skal projekteres, indhentes tilbud, søges fonde og bygges op. Håbet og målet er, at skøjterne kan findes frem til en ny sæson på en ny bane sidst i november 2021.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk