3. august 2021
Schalburgfanen på Museum Vestsjællands fælleslager i Ugerløse  er godt slidt og hullet visse steder, men den er så vidt vides det eneste eksemplar i Danmark. Og derfor passes der ekstra godt på den.
gallery icon

Se billedserie

Schalburgfanen på Museum Vestsjællands fælleslager i Ugerløse er godt slidt og hullet visse steder, men den er så vidt vides det eneste eksemplar i Danmark. Og derfor passes der ekstra godt på den.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nazifanen er museets klenodie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nazifanen er museets klenodie
Holbæk - 22. juli 2021 kl. 17:34
Af Palle Mogensen

Blandt Museum Vestsjællands store og små ting på det store fælleslager i Ugerløse befinder der sig et meget sjældent klenodie.

Det er både hullet og godt slidt, men er det eneste eksemplar i Danmark, der er tilbage fra tiden under Anden Verdenskrig, og derfor har det stor historisk værdi.

Der er tale om en fane fra Schalburgkorpset, der bestod af danskere, som bistod tyskerne under krigen.

Fanen tilhørte SS Vagtbataljon Sjælland, der holdt til på Ringsted Kaserne, og som netop bestod af medlemmer fra det tidligere Schalburgkorps.

Men den 6. maj - dagen efter den officielle befrielse af Danmark - kørte en gruppe modstandsfolk fra Holbæk til Ringsted, hvor de stormede kasernen og erobrede fanen, der vajede fra flag- stangen.

Modstandsfolkene gik dermed glip af frihedsfesten i Strandparken, men fandt det vigtigere at sætte tyskerne på plads.

Schalburg-fanen blev taget med som trofæ af modstandsfolkene og blev blandt andet slæbt efter en bil som en måde at håne tyskerne på.

Det var ikke noget, fanen havde godt af, men heldigvis for Museum Vestsjælland og eftertiden var der en person, som efterfølgende opfattede fanen som en souvenir og gemte den væk i et skab.

I museets hænder fra 1949

Den 1. januar 1949 blev den derefter overdraget til museet, som altså siden har passet godt på den. Netop fordi den er så unik.

Det betyder blandt andet, at fanen ikke bliver lånt ud til andre end museer.

Det vil således være utænkeligt, at den for eksempel dukkede op på Oplevelsescenter Nyvang i forbindelse med besættelses-arrangementet.

Og når fanen bliver udstilles, er det i en montre, så den er beskyttet mod støv og berøring.

Foreløbig bliver Schalburg-fanen opbevaret, som den er, men skulle det blive nødvendigt at reparere den på et tidspunkt, så bliver det en konservator, som gør det.

Og skulle der blive mistanke om, at der er kommet utøj i fanen, bliver den lagt i fælleslagerets store fryser i nogle døgn.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk