16. juli 2020
Det grønne bælte med træer nord for Havnevej kan godt anvendes til parkeringspladser, men det er ikke længere aktuelt.
Det grønne bælte med træer nord for Havnevej kan godt anvendes til parkeringspladser, men det er ikke længere aktuelt.
Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nævn blåstemler parkeringsplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nævn blåstemler parkeringsplan
Holbæk - 27. maj 2020 kl. 18:01
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke noget i vejen for, at Holbæk Kommune kan anlægge parkeringspladser i den vestlige ende af Havnevej i Holbæk.

Det er afgørelsen fra Planklagenævnet, efter at Beboergruppen på havneområdet i Holbæk havde klaget over planen.

Klagen blev indgivet i januar 2018. Siden har kommunen besluttet at begrænse anlæggelsen af parkeringspladser til den østlige ende af Havnevej. Derfor er der ikke udsigt til, at parkeringspladserne nord for Havnevej på strækningen fra Strandstræde til Brostræde vil blive udnyttet.

Ikke udlagt til grønt bælte

Det var især beboerne i karreerne på den strækning, der var imod planerne. De mente, at kommunen ikke kunne beslutte at anlægge parkeringspladserne uden at udarbejde en ny lokalplan for området.

Beboerne mente blandt andet, at det grønne bælte skulle sikre, at kareerne ud mod Havnevej ikke påvirkes direkte af bilos, samt at støjniveauet ikke overskrider de fastsatte rammer. I klagen blev det også anført, at etablering af parkeringspladser i området i høj grad vil ændre den særlige karakter, som området har nu.

Holbæk Kommune har anført, at det ikke er korrekt, at arealet er udlagt til grønt bælte i lokalplanen. Det er udlagt til vejudvidelse, og derfor må beboerne i havneområdet kunne forvente, at vejen udvides tættere mod deres bygninger.

Ikke en væsentlig ændring

Planklagenævnet finder ikke, at parkeringspladserne medfører en væsentlig ændring i det bestående miljø, som medfører en lokalplanpligt. Der er i afgørelse lagt vægt på, at der i forvejen er parkeringspladser på den anden side af vejen, og at der er tale om en tosporet vej i bymæssig bebyggelse.

Planklagenævnet tolker lokalplanen for området på den måde, at arealet er udlagt til vejformål i bred forstand, og at området herunder kan anvendes til parkeringspladser.

Det er imidlertid ikke aktuelt, da Holbæk Kommune i efteråret 2018 besluttede, at der alene skulle anlægges parkeringspladser fra Brostræde til Østre Havnevej i den østlige ende af Havnevej.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk