13. december 2019
Nabohjælp holder de fleste tyve væk, og det er ved at gå op for flere og flere borgere i Nordvestsjælland.
Nabohjælp holder de fleste tyve væk, og det er ved at gå op for flere og flere borgere i Nordvestsjælland.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboen holder tyven væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboen holder tyven væk
Opdateret 17. juli 2019 kl. 13:06
Holbæk - 17. juli 2019 kl. 11:50
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere og flere borgere i de tre nordvestsjællandske kommuner melder sig ind i Nabohjælp, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

I Holbæk er der indtil videre meldt 3267 personer til ordningen, mens det drejer sig om henholdsvis 2231 og 1486 i Kalundborg og Odsherred Kommuner.

Nabohjælp er en ordning, hvor beboerne i et boligkvarter holder øje med hinandens boliger og på den måde kan være med til at holde eventuelle indbrudstyve væk.

- En undersøgelse har vist, at to ud af tre tyve bliver skræmt væk af nabohjælp. Det kan være noget så simpelt som, at man hilser på alle i nabolaget. Både dem, man kender, og dem, man ikke kender. For hilser man på potentielle indbrudstyve, så er de »opdaget«, og det bryder tyvene sig ikke om, fortæller Christina Tang Sørensen, der er kriminolog i Det Kriminalpræventive Råd.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi er man glad for nabohjælpsordningen.

- Vi opfatter nabohjælpen som politiets øjne ude i lokalsamfundet. Hvis en patruljebil kører gennem et område, kan betjentene ikke nødvendigvis se, om der er en bil eller nogle mennesker, der ikke umiddelbart hører til. Men det kan naboen, og derfor er vi glade for, at ordningen med nabohjælp eksisterer, forklarer Martin Bjerregaard, der er presseansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk