17. oktober 2019
Ole Edvard Antonsen - har været musikkorpsets chefdirigent i en periode.
gallery icon

Se billedserie

Ole Edvard Antonsen - har været musikkorpsets chefdirigent i en periode.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik i verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik i verdensklasse
Opdateret 20. maj 2019 kl. 11:05
Holbæk - 20. maj 2019 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ole Edvard Antonsen er trompetist. En dygtig trompetist. Så dygtig, at han regnes for en af verdens bedste trompetsolister og for en af Norges største internationale stjerner.

Onsdag den 22. maj gæster han Holbæk sammen med Prinsens Musikkorps.

Det er Holbæk Musikalske Aftener, der arrangerer. Koncerten begynder klokken 19.30 og finder sted i Realskolens Teatersal.

Ole Edvard Antonsen har optrådt som solist på de største musikscener i flere end 40 lande, blandt andet i Carnegie Hall i New York, Musikverein i Wien, Barbican i London og Sydney Opera House.

Han betegnes som en exceptionel solist, som også skriver egne kompositioner og har dirigeret flere professionelle ensembler som Bergen Filharmoniske Orkester, Göteborg Symfoniker og Sao Paulo Symphony Orchestra.

Musikalsk spændvidde
Fra 2006 til 2010 var han dirigent for Luftforsvarets Musikkorps i Norge, som under hans ledelse blev et af de allerbedste militærorkestre i Europa.

Prinsens Musikkorps er et af Forsvarets tre professionelle musikkorps. Det er et messing­orkester med slagtøj og består af 16 professionelle musikere. Orkestret har til huse på Skive Kaserne og repræsenterer Forsvaret ved en lang række begivenheder.

Prinsens Musikkorps er særligt kendt for sin store musikalske spændvidde. Orkestret spiller både stemningsfulde kirkekoncerter og festlige nytårskoncerter og mestrer mange forskellige genrer.

Enestående mulighed
Musikkorpset har fået en helt enestående mulighed for at arbejde sammen med Ole Edvard Antonsen som orkestrets chefdirigent og kunstnerisk leder i en periode, og Ole Edvard Antonsen har med sin unikke musikalitet og store forståelse for messingblæsere taget orkestret med i en udvikling, der lover godt for fremtiden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk