

Se billedserie
En 31-årig kvinde og hendes fire-årige søn er omkommet i en brand i en lejlighed på Hovedgaden 1 i Mørkøv fredag eftermiddag.
Midt- og Vestsjællands Politi har underrettet de pårørende om branden, som omtales som en tragisk hændelse.
Kvinden og hendes søn var de eneste i lejligheden, og de blev fundet af røgdykkere fra Vestsjællands Brandvæsen.
Branden er slukket, og afspærringen af krydset Holbækvej-Hovedgaden er ophævet. Der var spærret af, mens teknikere fra National Kriminalteknisk Center undersøgte stedet, og brandårsagen efterforskes stadig.
Branden i lejligheden over blomsterforretningen Smørblomsten blev anmeldt fredag klokken 14.32. Stationen i Mørkøv ligger tæt på brandstedet, og der gik kun få minutter, før det første slukningskøretøj var til stede, oplyser beredskabschef Lasse E. Hansen, Vestsjællands Brandvæsen.
På det tidspunkt var der masse af røg, og fire røgdykkere blev sendt i lejligheden.
Både Mørkøv og Snertinge stationer sendte brandslukningskøretøjer og mandskab for at slukke branden, der har skadet lejligheden og bygningen,
Branden er opstået på første salg, og umiddelbart ser det ikke ud til, at der er brandskader i Smørblomsten, men der vil være følgeskader med sod og vand.
Lisbeth Petersen, indehaver af Smørblomsten, oplyser, at hun blev bedt om at forlade butikken af politiet. Hun ved endnu ikke, hvor stor skade, der er sket på loftet, og om hun må komme ind eller fjerne udstillingen fra gaden.
- Men jeg regner ikke med at åbne i morgen, det har jeg meddelt mine ansatte, siger hun.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her