4. marts 2021
Alle mink er blevet aflivet - nogle blev send til destruktion og andre kunne pelses som normalt. Der er erstatning på vej for den første kategori. Billedet er ikke fra Kim Sørensens minkfarm.
Alle mink er blevet aflivet - nogle blev send til destruktion og andre kunne pelses som normalt. Der er erstatning på vej for den første kategori. Billedet er ikke fra Kim Sørensens minkfarm.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minkavler om erstatning: - Nogenlunde fornuftigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minkavler om erstatning: - Nogenlunde fornuftigt
Holbæk - 27. januar 2021 kl. 10:33
Af Morten D. Christensen

Mandag aften landede regeringen med støtte fra Venstre, Radikale, SF og Liberal Alliance en længe ventet politisk aftale om erstatning til landets minkavlere som konsekvens af tvangsaflivningen af mink i november og det foreløbigt midlertidige forbud mod minkavl i Danmark. Det var frygt for spredning af coronavirus-mutationen cluster-5, der førte til indgrebet.

arrow Læs også: Minkavler: En fornuftig aftale for mange

Aftalen løber helt op i 18,8 milliarder kroner, som overordnet set omfatter erstatning for de aflivede mink, erstatning for tabt fremtidig indtjening til og med 2030 samt erstatning for værdien af minkavlernes produktionsapparat - blandt andet stalde og udstyr. Desuden er der afsat penge til erstatning til følgeerhverv og til at hjælpe minkavlerne med at omstille sig til andre erhverv.

Aflivede mink

Kim Sørensen, der siden 1995 har drevet Nordgårdens Pelsdyrfarm i udkanten af Svinninge, står ligesom de anslået i alt 1000 minkavlere i Danmark til erstatning.

Tirsdag aften fik minkavlerne en orientering om aftalens indhold, men det er endnu for tidligt at sige, hvad den konkret betyder for Kim Sørensen.

- Jeg har endnu ikke regnet på, hvad det betyder her hos os, så det ved jeg ikke. Men overordnet ser aftalen nogenlunde fornuftig ud, siger Kim Sørensen til dagbladet Nordvestnyt onsdag.

Tilbage i november aflivede han omkring 8500 af sine cirka 31.000 mink uden at pelse dem.

- De røg i en container med pels på. Den resterende del fik vi pelset, fortæller Kim Sørensen.

Dermed står han til at få erstatning for de mink, der ikke blev pelset, ligesom han får den såkaldte tempobonus for at aflive mink inden for en bestemt tidsfrist. Minkavlerne får ikke erstatning for de mink, hvor skindene har kunnet sælges.

Afviser »lukrativ« aftale

Erstatningen for tabt fremtidig indtjening skal udregnes for den enkelte minkavler ud fra indtjeningen over de seneste 10 år. Her skal henholdsvis det bedste og dårligste år trækkes fra.

Kim Sørensen havde gerne set, at man regnede alle 10 år med, men overordnet set er han tilfreds med aftalen.

Den 18,8 milliarder kroner dyre aftale er uden tidligere sidestykke, når det gælder erstatning og ekspropriation i Danmark.

Aftalen er da også fra flere sider blevet betegnet som lukrativ og gunstig for minkavlerne, der blandt andet får penge til at afvikle deres gæld.

Kim Sørensen er uenig og havde helst fortsat med sin bedrift i Svinninge.

- Jeg vil ikke kalde det en lukrativ aftale. Man skal huske, at vi minkavlere fik fjernet vores grundlag, og når man har gjort det, så må der også følge en erstatning med, siger han.

Kommer ikke i gang igen

Et lille hjørne af den politiske aftale handler om en dvaleordning. Her kan pelsdyravlerne få en midlertidig kompensation, mens forbuddet mod minkavl er gældende - foreløbigt til udgangen af 2021 - og så kan de starte op igen på et senere tidspunkt. Der er afsat 60 millioner kroner til dvaleordningen.

Den kommer Kim Sørensen dog ikke til at gøre brug af.

- Jeg tror ikke på, at det bliver muligt at komme i gang igen med minkproduktion i Danmark. Dels skal man ud at skaffe nye dyr i udlandet, og dels er leverandørerne også ramt. Og man kan måske også forestille sig, at forbuddet bliver forlænget, lyder vurderingen fra Kim Sørensen.

Han vil derfor takke ja til, at staten eksproprierer hans produktionsapparat. Ifølge aftalen får staten hermed ansvaret for at fjerne stalde og anlæg samt for at reetablere stederne.

Kim Sørensen siger, at minkavlerne vil få mulighed for at byde ind på at udføre arbejdet for staten, og ellers vil der komme en entreprenør og pille staldene ned. Han har endnu ikke selv besluttet, hvad han vil gøre.

Skal lave noget andet

Med sine 57 år har Kim Sørensen stadig nogle år i sig på arbejdsmarkedet. Han har været i mink-branchen siden 1989, mne er oprindeligt udlært murer.

- Jeg er ikke sikker på, at kroppen er til at blive murer igen. Men nu skal vi finde ud af, hvad der så skal ske, og det bliver da spændende, konstaterer Kim Sørensen.

Hans kone har i forvejen haft et andet job ved siden af minkfarmen, så hun skal ikke ud at finde nyt i kølvandet på den store omvæltning i familiens hverdag.

arrow Minkavlere får historisk stor erstatning
26. januar 2021 kl. 12:00 Opdateret: kl. 09:14
arrow Minkavler-formand er glad for aftale: Håber nu på hurtig vurdering
26. januar 2021 kl. 10:11 Opdateret: kl. 10:11
arrow Juraprofessor: Det er en flot aftale for minkavlerne
25. januar 2021 kl. 23:19 Opdateret: kl. 23:20
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk