25. november 2020
Den mobile testenhed holdt onsdag ved fælleshuset i Vangkvarteret. En anden var i Bjergmarken klar til at teste dem, der dukkede op. Medarbejdere fra kommunes sundhedscenter, den boligsociale indsats i Vangkvarteret samt testpersonale fra Region Sjælland tog imod borgerne.
Den mobile testenhed holdt onsdag ved fælleshuset i Vangkvarteret. En anden var i Bjergmarken klar til at teste dem, der dukkede op. Medarbejdere fra kommunes sundhedscenter, den boligsociale indsats i Vangkvarteret samt testpersonale fra Region Sjælland tog imod borgerne.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere fart på corona-test: Helt nyt testcenter og mobile enheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere fart på corona-test: Helt nyt testcenter og mobile enheder
Holbæk - 19. november 2020 kl. 05:58
Af Morten D. Christensen

Borgerne i Holbæk Kommune har skullet vente for lang tid på at blive testet for covid-19, og samtidig har antallet af personer smittet med virussygdommen i en periode ligget på et for højt niveau her i kommunen.

De to ting har Region Sjælland nu taget flere initiativer til at få bugt med, skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Dels har regionen tidligere på ugen åbnet et helt nyt testcenter på Rebslagervej 15 i Holbæk, der tidligere husede kommunens rehabiliterings- og genoptræningscenter.

Og dels sendte man onsdag to mobile testenheder ud til Bjergmarken og Vangkvarteret i Holbæk, hvor beboere i de tæt befolkede områder kunne lade sig teste for covid-19 uden forudgående tidsbestilling, som er påkrævet i testcentret.

- Region Sjælland og kommunerne følger løbende med i smitteudviklingen. Hvis vi konstaterer stigende smittetryk nogle steder, vurderer vi, hvad der kan gøres for at modvirke det. I Holbæk Kommune har smittetallet været stigende over en kortere periode, og derfor har vi nu gjort nogle tiltag for at inddæmme smitten, siger Søren W. Rasmussen, lægefaglig enhedschef i Region Sjælland, og ansvarlig for driften af Testcenter Danmark (tidligere populært kaldet »de hvide telte«) her i regionen.

I den højeste tredjedel

Onsdag eftermiddag viste den seneste opgørelse over antal smittede, at der i løbet af de seneste syv dage er konstateret 99 nye smittetilfælde i Holbæk Kommune.

Det svarer til en såkaldt incidens på 139 tilfælde for hver 100.000 borgere i kommunen - en omregning, der bruges for at kunne sammenligne tallene på tværs af kommuner.

Dermed er Holbæk i den tredjedel af landets 98 kommuner, der har forholdsvist flest borgere smittet med covid-19 den seneste uge. Men dog et pænt stykke fra den kedelige nummer ét, Herlev Kommune, med en incidens på godt 383.

Helt nyt testcenter

Det nyåbnede testcenter på Rebslagervej erstatter det midlertidige på Rosenvænget. Her vil der været åbent alle ugens syv dage mellem klokken 10 og 15, men kun mod forudgående tidsbestilling.

Både borgere med henvisning fra en læge, og folk, der selv bestiller tid via coronaprover.dk kan blive testet på Rebslagervej.

- Det er et blivende testcenter, og det skal være med til at nedbringe ventetiden på at få foretaget en covid-19-test i Holbæk, hvor der har været forlænget ventetid de seneste uger, siger Søren W. Rasmussen.

Test i boligområder

Offentligheden har kun indblik i smittetal på kommuneplan, og det har ikke været muligt at få oplyst den geografiske fordeling af smittede inden for kommunegrænsen.

Når Region Sjælland i samarbejde med Holbæk Kommune onsdag sendte mobile testenheder til Bjergmarken og Vangkvarteret er det, ifølge Søren W. Rasmussen, fordi det er tætbefolkede områder, hvor man ved, at covid-19 har bedre betingelser for at sprede sig. Dermed har man også mulighed for bedre at inddæmme smitten, hvis man får fundet og isoleret smittede personer.

I Vangkvarteret havde det boligsociale team via opslag på Facebook og gennem blandt andet netværket Bydelsmødre spredt beskeden om, at man kunne blive testet ved fælleshuset i Agervang i løbet af onsdagen.

Og Holbæk Kommune havde tirsdag sidst på dagen sendt sms'er ud til beboerne i områderne for at gøre opmærksom på testenhedernes tilstedeværelse.

- Der var lang kø fra morgenstunden, og 262 er blevet testet i løbet af dagen. Beboerne har taget positivt mod muligheden og oplever det som en ekstra god service, siger Mia Møller-Andersen, boligsocial projektleder for helhedsplanen i Vangkvarteret.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk