
En bilforhandler i Holbæk fik lørdag stjålet 34 airbags og rat fra Mercedes-personbiler og varevogne ved et indbrud.
Tyven havde klippet et trådhegn over og havde på den måde fået adgang til grunden.
Tyven smadrede en rude i bilerne for at få adgang til låsesystemet, hvorefter de låste bilen op indefra og fik adgang til bilens kabine. Her forsynede tyven sig med airbags og rat.
Gerningsmanden forlod stedet samme vej, som han kom ind gennem trådhegnet.
Tyveriet fra Mercedes-bilerne i Holbæk formoder Midt- og Vestsjællands Politi kan sammenkobles med lignende tyverier i Køge og Roskilde, hvor samme fremgangsmåde er blevet brugt.
- Gerningsmændene har vidst, hvordan man skal gøre. Det kræver teknisk snilde at afmontere airbags og rat uden at ødelægge kabinen, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt-Vestsjællands Politi.
De beder derfor private og forhandlere af Mercedes-biler om at være opmærksomme på mistænkelige personer.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her