23. maj 2019
3F i Holbæk-Odsherred har også været inde over sagen om mulig menneskehandel og tvangsarbejde på byggepladser i Holbæk.
3F i Holbæk-Odsherred har også været inde over sagen om mulig menneskehandel og tvangsarbejde på byggepladser i Holbæk.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medier: Menneskehandel på byggepladser i Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier: Menneskehandel på byggepladser i Holbæk
Holbæk - 04. februar 2019 kl. 11:27
Af Morten D. Christensen og Michael Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En løn langt under det aftalte og arbejdsdage fra morgen til aften seks dage om ugen var fast rutine.

Og da den rumænske byggearbejder beklagede sig til politiet, blev han udsat for dødstrusler fra en medarbejder i det firma, han var ansat i.

arrow Læs også: Bygherre afviser kendskab til underbetalt tvangsarbejde

Det skriver Fagbladet 3F, der har talt med 33-årige Ionut Ioan, som i efteråret gik til politiet på grund af de arbejdsforhold, han og andre udenlandske byggearbejdere blev budt.

Ifølge Fagbladet 3F handler sagen om en arbejdsgiver, der har været med på to boligbyggerier i Holbæk.

Allan Andersen, formand for 3F Holbæk-Odsherred, bekræfter over for daglbladet Nordvestnyt mandag, at der er tale om byggerier på Vejrhøj og Torpet i Holbæk.

Ifølge både Fagbladet 3F og DR blev seks udenlandske byggearbejdere lokket til Danmark under løfte om ordentlige løn- og arbejdsforhold, men de endte med en langt lavere løn for arbejdsdage på ofte 10 timer.

Oplysningerne stammer fra Center for Menneskehandel, der over for de to medier vurderer, at de seks personer er ofre for menneskehandel til tvangsarbejde på de to byggerier i Holbæk.

Sagen fra Holbæk indgår også i tv-dokumentaren »Afsløret: Slaverne i byggebranchen«, der vises på DR1 i aften klokken 20.45.

3F-formand Allan Andersen siger til Nordvestnyt, at folk fra hans afdeling har været med til at afsløre forholdene.

- Det er virkelig ulækkert, at sådan noget kan foregå i vores egen baghave. Når vi ser det i Holbæk, viser det bare, at der foregår menneskehandel og tvangsarbejde alle vegne. Det er moderne slaveri, og det er frygteligt, at nogen er så griske, at penge står over menneskers liv, siger Allan Andersen.

I november standsede byggeriet på i hvert fald byggepladsen på Vejrhøj pludseligt. Det skete angiveligt, efter at politiet havde været på besøg på byggepladsen.

Nordvestnyt har siden forsøgt at få politiet til at fortælle mere om sagen, der nu ligger hos Særlig Efterforskning Øst, som på tværs af politikredse blandt andet tager sig af sager om menneskehandel.

Men både Midt- og Vestsjællands Politi og Særlig Efterforskning Øst har afvist at kommentere sagen.

Avisen har også bedt om aktindsigt i en eventuel sigtelse i relation til byggepladsen på Vejrhøj, men den er blevet afvist med begrundelsen, at »sagen fortsat er under efterforskning hos politiet, og der er endnu ikke taget stilling til et eventuelt tiltalespørgsmål«, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk