15. december 2017
Det var her ved udkørslen fra McDonald's og Circle K, at en 39-årig familiefar torsdag aften blev påkørt og døde.
Det var her ved udkørslen fra McDonald's og Circle K, at en 39-årig familiefar torsdag aften blev påkørt og døde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: McDonald's: Påkørsel har ikke noget med os at gøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

McDonald's: Påkørsel har ikke noget med os at gøre
Holbæk - 06. oktober 2017 kl. 15:42
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Der er farligt at være på Maccen«, og »Derfor skal man altid tage drive in«.

arrow Læs også: Mand påkørt og dræbt efter kontrovers: 27-årig fortsat fængslet

Det er bare et par af de reaktioner, der er kommet på de sociale medier, efter Nordvestnyt kunne fortælle, at en 39-årig familiefar torsdag aften blev påkørt og dræbt af en bil foran McDonald's i Holbæk.

Men McDonald's ønsker ikke at blive forbundet med påkørslen, der efter sigende skulle være sket efter en kontrovers på restauranten mellem den nu dræbte familiefar, der var sammen med sine børn, og to andre mænd.

- Flere vidner har set mændene have en kontrovers på McDonald's, men vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad det handler om. Men i hvert fald kommer parterne så tilbage senere, og det ender så med, at den 39-årige bliver påkørt og dør, fortalte Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi tidligere.

Selv oplyser McDonald's, at personalet ikke har registreret, at der på aftenen var en episode, da de tre mænd var på restauranten.

- Vi har ikke haft set eller hørt noget, men jeg har selvfølgelig haft kontakt til politiet efterfølgende og sagt, at vi vil være til rådighed, hvis de har brug for for eksempel videomateriale fra os, fortæller restaurantchef Ulrik Wänglund Jensen.

For på restauranten er der videoovervågning, men før politiet henvender sig, vil man ikke foretage sig yderligere, og Ulrik Wänglund Jensen håber heller ikke, at folk vil forbinde de ulykkelige omstændigheder med McDonald's.

Tidligere har restauranten i Holbæk haft problemer med unge ballademagere, som opførte sig dårligt, men det kapitel er lukket og afsluttet, slår restaurantchefen fast.

- Det er rigtigt, at der har været noget uro her før, men der er blevet ført en god dialog med de unge mennesker, der kom her, og der er ro i restauranten nu. Det, som der skete i går (torsdag aften red.), det er en helt anden sag med voksne mennesker. Så denne sag handler ikke om os, siger han.

De to mænd og den nu dræbte familiefar havde efter sigende »nedstirret« hinanden og udvekslet nogle bemærkninger, før de forlod stedet. Men cirka klokken 22.50 mødtes de så igen i området. Børnene var ikke med i denne omgang, fortæller Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi.

McDonald's Holbæk oplyser, at de fortsætter som de plejer og tilbyder krisehjælp til de ansatte, der skulle have brug for det.

- I dag gør vi det, som vi gør hver dag. Vi byder folk velkomne, smiler og giver dem forhåbentlig en god oplevelse, siger restaurantchef Ulrik Wänglund Jensen.

arrow Mand dræbt: Sigtede følte sig truet før påkørsel
06. oktober 2017 kl. 17:45 Opdateret: kl. 17:55
arrow Mand fra Roskilde sigtet for at køre far til to ihjel
06. oktober 2017 kl. 13:24 Opdateret: kl. 13:24
arrow Familiefar dræbt i Holbæk: Kørt ned efter kontrovers
06. oktober 2017 kl. 09:46 Opdateret: kl. 10:58
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk