11. august 2020
Martin Pallisgaard Vilhelmsen åbnede sin egen restaurant som 25-årig. I de ti år der er gået siden, er han ikke blevet træt af at gå på arbejde. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Martin Pallisgaard Vilhelmsen åbnede sin egen restaurant som 25-årig. I de ti år der er gået siden, er han ikke blevet træt af at gå på arbejde. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Martin's markerer de første 10 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin's markerer de første 10 år
Holbæk - 11. juli 2020 kl. 07:17
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indehaver af restaurant »Martin's« i Smedelundsgade, Martin Pallisgaard Vilhelmsen, fejrer de første 10 år som selvstændig med et smil om læben.

Selvom han satte til under corona, klarede restauranten sig igennem uden hjælpepakker ikke mindst på grund af den store efterspørgsel på take-away-retter.

- Vi har mange trofaste stamkunder, og der er kommet nye til under corona, fortæller Martin Pallisgaard Vilhelmsen og fortsætter: - Udfordringen nu er så, at de fester, der blev aflyst i foråret, er rykket til efteråret - og festerne her i mange tilfælde er udskudt til næste år. Det påvirker jo indtjeningen fra vores catering og mad-ud-af-huset.

Martin Pallisgaard Vilhelmsen overvejede sidste år, om han skulle sælge sin succesrestaurant, men endte i stedet med at ny-dekorere og geare op for bemandingen.

- Der er fem fuldtidsansatte, og vi har ikke noget hierarki. Jeg arbejder på lige fod med de andre, og opfatter mig selv som en af medarbejderne, selvom det naturligvis er mig, der har det sidste ord, siger Martin Pallisgaard Vilhelmsen, som indgår i vagtplanen på lige fod med resten af teamet.

Martin Pallisgaard Vilhelmsen blev i sin tid udlært som kok i restaurant Bjælke-Stuen i Kgs. Lyngby og har blandt andet arbejdet i DGI Byen og Øksnehallen, inden han blev køkkenchef i Strandparken i Holbæk.

Som 25-årig åbnede han så sin egen restaurant. I de ti år der er gået siden, er Martin Pallisgaard Vilhelmsen ikke blevet træt af at gå på arbejde:

- Det er vigtigt at forny sig undervejs, så man ikke kører sur i det. Maden ligger ret fast, men vi justerer jævnligt menuen, så den hele tiden afspejler det, folk vil have. Det er også spændende at arbejde med rammerne for arbejdet. Jeg kan godt lide at sørge for, at tingene er i orden omkring os - det hjælper på både arbejdsmoralen og arbejdsglæde, slutter Martin Pallisgaard Vilhelmsen, som har trofaste medarbejdere, hvoraf mange har arbejdet hos ham i flere år.

Martin's ligger i Smedelundsgade.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk