24. juli 2019
Betina Grove styrer med sikker hånd og stemme børnene igennem historien om Mariehønen Evigglad, Søren Snegl og alle de andre dyr. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Betina Grove styrer med sikker hånd og stemme børnene igennem historien om Mariehønen Evigglad, Søren Snegl og alle de andre dyr. Pressefoto
Foto: Per Morten Abrahamsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mariehøne imponerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mariehøne imponerer
Holbæk - 08. september 2017 kl. 10:16
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lærke på to et halvt år fra Holbæk fik torsdag sin debut som teatergænger.

Sammen med sin mor, Grith Pedersen, var hun taget en tur i Teatret Fair Play for at se forestillingen »Mariehønen Evigglad«.

Og det blev en succes.
Lærke sagde dog ikke så meget efterfølgende, for hun havde travlt med at spise kiks, men hendes mor kunne fortælle, at begge havde nydt forestillingen.

- Det var lidt utroligt, at der var så stille, når man tænker på, hvor mange mindre børn, der var til stede, fortalte Grith Pedersen.

Hun var specielt imponeret over skuespiller Betina Groves evne til med forskellige stemmer at snakke som de forskellige dyr uden på noget tidspunkt at komme til at bruge den forkerte.

Betina Grove, der er fra Teatret st. tv. er således alene på scenen den lille halve time, som forestillingen varer.

Ud over at spille en pige, der bor i skoven, lægger hun også stemme til Evigglad, Søren Snegl og en noget larmende løvfrø.

Og så var der selvfølgelig lige kulissen, som forestillingen er bygget op omkring.

Scenograf Tanja Bovin har sammen med altmuligmand Jakob Ebbe fra Fair Play lavet en smuk lille høj, hvor alle dyrene bor.

Til at begynde med ligger de gemt, men kommer med hjælp fra Betina Grove frem og hilser den nye dag velkommen.

Søren Snegl dukker også op, men ham vil Evigglad ikke være sammen med, for han er slimet og snasket.

Men dem, der kender Halfdan Rasmussens sang, ved, at det begynder at regne, og at Evigglad derfor kryber i læ i Sørens sneglehus, hvorefter sød musik opstår.

Grith Pedersen var vild med kulissen.

- Der var nogle fantastiske farver, og børnene kunne komme til at sidde helt tæt på nede på gulvet. Det, synes jeg, var rigtig godt, siger hun

»Mariehønen Evigglad« er blevet til i et samarbejde mellem Teatret Fair Play og Teatret st. tv.

Forestillingen spiller igen fredag, lørdag, mandag og torsdag, inden den drager på turne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk