En midaldrende mand er blevet livstruende kvæstet efter et slagsmål med en jævnaldrende kammerat i haveforeningen Rørvangsparken i Holbæk. Slagsmålet har fundet sted fredag aften. Det oplyser Midt og Vestsjællands Politi.
Manden er under slagsmålet blevet stukket med en skarp genstand. Efter slagsmålet flygtede overfaldsmanden, men det er lykkedes politiet at finde og anholde ham.
Politi, ambulance og lægehelikopter blev kaldt til haveforeningen, der ligger mellem Holbækmotorvejen og Andelslandsbyen Nyvang.
Også hundepatrulje er på gerningstedet for at lede efter den spidse genstand - sandsynligvis en kniv - som den midaldrende mand er blevet stukket med.
Holbæk: Politiet er til stede i H/F Rørvangsparken, hvor slagsmål mellem to mænd tidligere på aftenen endte med livstruende kvæstelser hos den ene part. Den mistænkte flygtede, men er fundet og anholdt. Undersøgelser foregår på stedet. #politidk
— Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) 31. august 2018
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her