18. oktober 2021
Placeringen af de forskellige aktiviteter i den kommende aktivitetspark ved Mårsø.
Placeringen af de forskellige aktiviteter i den kommende aktivitetspark ved Mårsø.
Foto: Katrine Henriksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mårsø vil have sin egen aktivitetspark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mårsø vil have sin egen aktivitetspark
Opdateret 14. oktober 2021 kl. 14:10
Holbæk - 14. oktober 2021 kl. 12:39

Af Palle Mogensen
På hjørnet af lyskrydset ved Nykøbingvej og Tuse Næs Vej ved Mårsø ligger en mark, som gennem mange år har ligget ubenyttet hen. Men det skal være slut nu, mener folk i byen. Nu skal det omdannes til et rekreativt område.

Det er en flok frivillige fra byen, som arbejder på at få skabt en aktivitetspark for byens beboere, men også for alle andre.

- Området er jo udpeget som rekreativt område i lokalplanen, og vi forsøgte faktisk for 10-15 år siden at få gang i processen. Men dengang var der ikke rigtig opbakning til planerne. I mellemtiden er der flyttet en del børnefamilier til Mårsø, så nu er tiden blevet moden, fortæller Rasmus Kaarde, der er formand for Grundejerforeningen Hyldegårdsvej Syd.

Han og andre fra byen er således gået i gang med at søge penge i forskellige puljer og har blandt andet fået 182.000 kroner til aktivitetsparken fra Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne.

Den samlede pris for projektet er planlagt til at blive på lidt over 370.000 kroner.

Aktivitetsparken bliver på cirka 1200 kvadratmeter, og udefra vil det komme til at ligne et helt almindeligt skovområde. Men inde bag træerne vil der være forskellige små oaser.

Der vil blandt andet være et par sheltere, bål- og spiseplads, petanque-baner, en lille »junglesti« med forskellige udfordringer for børn og voksne og en boldbane med to mål.

Området ligger som nævnt op til to af kommunens mere befærdede veje, og derfor vil der blive sat et hegn op rundt om stedet. På den måde undgår man, at børn løber ud på vejen efter en bold eller lignende.

- Den nye aktivitetspark skal ikke kun fungere som et sted, hvor børnene kan lege. Det skal også være et sted, hvor de voksne kan mødes. Så det ikke kun bliver ved den årlige gadefest, at det sker, fortæller Rasmus Kaarde og fortsætter:

- Men aktivitetsparken bliver ikke kun for personer i området. Det vil også være et oplagt sted, hvor for eksempel cyklister på Istidsruten kan holde ind og få en lille pause. Eller måske nogle kajakroere, der tager en overnatning i shelteret. Parken ligger jo kun små fem hundrede meter fra det sted, hvor kajakroerne kan lægge til, siger han.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk