21. juli 2019
Den nye badevandsmelder ved Krags Brygge i Holbæk Havn vil blinke rødt, hvis der er problemer med badevandet. Torsdag er lampen blevet slukket, og skiltet om badeforbud er blevet fjernet. Foto: Holbæk Kommune
Den nye badevandsmelder ved Krags Brygge i Holbæk Havn vil blinke rødt, hvis der er problemer med badevandet. Torsdag er lampen blevet slukket, og skiltet om badeforbud er blevet fjernet. Foto: Holbæk Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt badeforbud i havn er nu ophævet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt badeforbud i havn er nu ophævet
Holbæk - 11. juli 2019 kl. 12:29
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk Kommune har torsdag besluttet at ophæve det ugelange forbud mod at bade i Holbæk Havn ved Krags Brygge.

Det oplyser kommunens kommunikationsafdeling til sn.dk.

De seneste analyseresultater af vandkvaliteten omkring Krags Brygge og badebroen ved Filmtorvet viser nemlig, at der ikke længere er problemer med colibakterier i vandet.

Siden midten af juni har der med undtagelse af den kortere periode været sat skilt op med badeforbud på stedet, fordi gentagne vandprøver har vist et for højt indhold af fækale bakterier.

Holbæk Kommune har haft svært ved at finde frem til, hvorfor der blev ved med at dukke uønskede bakterieformer op ved Krags Brygge, og man har stadig ikke fundet en sikker forklaring på det.

Derfor opfordrer Holbæk Kommune også de badende ved Krags Brygge til at holde øje med den badevandsmelder, der blev sat op på kajen i sidste uge. Hvis en rød lampe blinker, betyder det, at der kan være problemer med vandkvaliteten, og at myndighederne derfor fraråder badning.

Den røde lampe kan blinke af flere årsager. Dels vil den blinke i tre døgn efter et regnskyl, hvor der er kommet mere end tre millimeter nedbør. Der er et udløb af regnvand ikke langt fra badebroen ved Filmtorvet, og større regnskyl kan føre colibakterier med sig ud gennem afløbet.

Og dels vil Holbæk Kommune i samarbejde med forsyningsselskabet Fors, der driver badevandsmelderen, også aktivere den røde lampe, når der foreligger vandprøveresultater, som viser overskridelser af grænseværdierne for blandt andet fækale bakterier.

Status torsdag middag var, at lampen var slukket, og at der derfor ikke skulle være problemer med at hoppe i vandet ved Krags Brygge.

I forvejen har vandkvaliteten ved bystranden på Blegstrædehagen ikke langt derfra været fin, og netop nu skulle der ikke være problemer nogen af de steder i Holbæk Kommune, hvor man tester badevandskvaliteten.

Man kan læse mere om badevandet ved de forskellige strande i Holbæk Kommune på kommunens hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk