16. juni 2019
Danbolig Holbæk, der ejes af Henrik Larsen, har gennemført 551 handler i 2018, mens nummer to når 406 handler. Foto: Agner Ahm
Danbolig Holbæk, der ejes af Henrik Larsen, har gennemført 551 handler i 2018, mens nummer to når 406 handler. Foto: Agner Ahm
Foto: Agner Ahm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal mægler sælger flest boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal mægler sælger flest boliger
Holbæk - 17. januar 2019 kl. 07:02
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For andet år i træk er Danbolig Holbæk den ejendomsmæglerbutik, der har solgt flest boliger i hele landet. Boligsiden.dk har fra den 10. januar i år og ét år tilbage opgjort antallet af handler. Listen viser, at Danbolig Holbæk har gennemført 551 handler mod 475 i 2017, skriver dagbladet Nordvestnyt onsdag.

- Vi har svært ved at få armene ned, siger ejendomsmægler Henrik Larsen, der er indehaver af Danbolig Holbæk på Ahlgade i Holbæk.

Det er fordelt med 460 salg af eksisterende boliger og 91 projektsalg, det vil sige salg af boliger, der endnu ikke er opført. Der er et pænt stykke ned til nummer to på listen, Danbolig Bruuns Bro, Aarhus, som har haft 406 handler (266 plus 140 projektsalg).

- Vi har verdens bedste medarbejdere, som knokler løs. Det er en holdpræstation, det er vanvittig flot gået. Men man skal også have et marked at bevæge sig i, siger Henrik Larsen.

Han har også ros til Holbæk Kommune, fordi han synes, kommunen har været god til at have planer, så der kan bygges i nye områder, for eksempel i Svinninge, Tølløse og Tuse samt flere steder i Holbæk by.

Interessen for tilflytning til Holbæk Kommune har været stigende.

- Det hænger sammen med det høje prisniveau i København. I Holbæk Kommune kan man stadig få fornuftige boliger til halvanden million kroner og i Holbæk by til to-tre millioner kroner. Det er en-to millioner kroner mindre end i Roskilde. Derfor er der mange, der synes, de får meget for pengene lokalt, siger Henrik Larsen.

- Men kan fremgangen i salgstallene fortsat stige?

- Efter 2017 troede vi ikke, at vi kunne gøre det bedre. Vi vil gerne slå rekorden, men vil være fint tilfredse, hvis vi i 2019 kan nå samme niveau som i 2018, siger Henrik Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk