17. oktober 2019
På Knabstrup Hovedgård var det de gode egenskaber man avlede på. Det spættede udseende var ikke bevidst. Hestene skulle være stærke, nøjsomme og ligevægtige, så de kunne bruges i arbejde på gården. - Hingsten her hed Thor og var stærkere end de fleste. Når et læs var for tungt til at to andre heste kunne trække det, så klarede Thor det alene, fortæller Gorm Lunn.
gallery icon

Se billedserie

På Knabstrup Hovedgård var det de gode egenskaber man avlede på. Det spættede udseende var ikke bevidst. Hestene skulle være stærke, nøjsomme og ligevægtige, så de kunne bruges i arbejde på gården. - Hingsten her hed Thor og var stærkere end de fleste. Når et læs var for tungt til at to andre heste kunne trække det, så klarede Thor det alene, fortæller Gorm Lunn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal hesterace blev fremavlet til brugshest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal hesterace blev fremavlet til brugshest
Holbæk - 21. april 2019 kl. 18:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hesteracen »Knabstrupper« stammer fra Knabstrup Hovedgård, hvor den blev fremavlet til at være brugshest for flere hundrede år siden.

arrow Læs også: Prisvinder: Knabstrupper i Mørkøv Kino

I anledning af at den prisbelønnede dokumentarfilm, »Knabstrupperhesten - Jagten på de gamle gener«, snart vises i Mørkøv Kino, har avisen været på besøg hos kurator Gorm Lunn på herregården, Knabstrup Hovedgård, for at høre lidt om knabstrupper-racens oprindelse.

På spørgsmålet om, hvornår og hvorfor man begyndte at fremavle Knabstrupperracen på Knabstrup Hovedgård, oplyser Gorm Lunn:

- Min Tip-tipoldefar, major Villars Knudsen Lunn, interesserede sig tidligt for avl af heste. Således købte han allerede i 1798 Frederiksborg hopper på auktion i de kongelige stalde.

Desuden købte han Frederiksborghingste på Løvenborgs stutteri. I 1812 købte han en hoppe af slagter Flæbe (det hed han) i Holbæk. Slagteren havde købt hoppen af en adjudant ved et spansk regiment i Roskilde.

Hun blev stammoder til Knabstrupperhestene, og »Flæbehoppen« var kendt for sin »næsten mageløse Udholdenhed«. Hun var en ædel og smuk Zobelfuchs (mørk rød), med hvid Man(ke) og Hale, stærkt stikkelhåret med smaa, hvide, runde pletter hist og her på Kroppen, mest på Lænden, hvor der dog også fandtes nogle brunrøde Pletter. Min tipoldefars lillebror var født i 1816. Han nedskrev Knabstrupperhestenes historie i 1855 og har således kendt alle hestene »personligt« på Knabstrup. I hans notater står der at »Flæbehoppen« og »V.K.Lunns lille fine familie af Frederiksborgere« blev stamforældrene til Knabstrupper-racen.

Fokus på karakter- ikke på prikker

Da man udviklede racen ønskede man at udvikle særlige karaktertræk. Derfor fik deres unge år stor betydning. Føllene pattede mødrene i det mindste i seks måneder. de gik om vinteren i temmelig kolde aflukker. Føllene blev sjældent bundne, før de var tre år gamle. Hestene var på stald i højest fire-fem måneder om året. Ellers gik de frit i eng og skov. Først som fire-årige måtte de trække plov og harve. På spørgsmålet om, Hvilke kvaliteter man gik efter dengang, udover de karakteristiske »prikker«, svarer Gorm Lunn:

- Hestene skulle være rolige, nøjsomme, fyrige, sejge, have god stedsans, kunne blive gamle og kunne tåle hårdt arbejde. Der blev ikke avlet efter farve. Man gik slet ikke efter »de karakteristiske prikker«. Knabstrupperhestene udviklede først deres farve efter tre-fire år. De var typisk spættede med alle mulige farver. De mange farvekombinationer fremgår af gamle malerier af hestene.

Dramatisk avls-afslutning
Avlen fortsatte indtil 1890, hvor en forfærdelig skæbne ramte hestene på Knabstrup Hovedgård.

- I høsten 1890 blev hestene holdt hjemme i stalden, så de kunne være klar til den næste dags høstarbejde i marken. Under et tordenvejr slog lynet ned i den stråtækte hestestald, hvorved 20 heste og to føl indebrændte. Børn af min farfars generation har berettet med gru om synet og lugten af de døde kroppe. Dermed var det stort set slut på Knabstrup, oplyser Gorm Lunn.

Efterfølgende blev racen »udvasket« i forbindelse med mange krydsninger med ponyer, arabere og fuldblodsheste.

- Der findes enkelte stutterier i Danmark og en del i Tyskland, som avler Knabstrupperheste efter stamtavle. Filmen om Knabstrupperen, som bliver vist i Mørkøv Kino lørdag den 27. april klokken 14.30 fortæller om kampen for at redde generne, for mange af de nulevende plettede »Pipi Langstrømpe heste«, som går under navnet »Knabstruppere« har ikke meget med rigtige »Knabstruppere« at gøre, slutter Gorm Lunn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk