23. maj 2019
Francesco Zampardi blev headhuntet til Restaurant Linden i september 2018, og i november overtog han som bestyrer. 

Fotos: Sabine Lai Ovesen
gallery icon

Se billedserie

Francesco Zampardi blev headhuntet til Restaurant Linden i september 2018, og i november overtog han som bestyrer. Fotos: Sabine Lai Ovesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lindens bestyrer er et kreativt madøre fra Sicilien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lindens bestyrer er et kreativt madøre fra Sicilien
Holbæk - 18. april 2019 kl. 19:05
Af Sabine Lai Ovesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 26-årige kok Francesco Zampardi har arbejdet i køkkenet, siden den tidligere Restaurant Linden åbnede under et andet navn i september 2018. Han overtog jobbet som bestyrer i november, da den første kok og ejerne, René og Sif Edelslund, afsluttede samarbejdet efter kun to måneder.

De sidste måneder har den italienske restaurant igen heddet Restaurant Linden som i gamle dage, og den nye bestyrer har fået styr på de månedlige menuer, der kun indeholder traditionelle italienske retter med et moderne tvist.

- Her kan jeg sætte mit præg på tingene, og det er dejligt, for det giver både en masse oplevelser og frihed. Nu er det mit ansvar, og det er lidt skræmmende på en god måde - og det er noget at være stolt af. Hvis folk kan lide maden, så er det mig, der står bag, fortæller han.

Vokset op i et køkken

Francesco Zampardi er opvokset på Sicilien og har siden barnsben været med i køkkenet. Her hjalp han sin storesøster med at bage kager, for på den måde kunne den sprælske lillebror tøjles. Senere hjalp han til i køkkenet i sin onkels restaurant - først med kagerne, som han havde lært at bage - men sidenhen bevægede han sig længere og længere ind i det italianske køkken.

Som 19-årig søgte han ind på en kokkeuddannelse i Bologna, hvor han efter nogle år blev uddannet som nummer 16 i sin årgang. Han har siden arbejdet som kok i Italien, og for et år siden kom han til Danmark, da han fik et job på Bornholm.

Moderne italiensk

Nu har kokken frie hænder i køkkenet på Restaurant Linden, hvor han hver måned laver en ny menu. Han går op i kvalitet, så alle retter bliver lavet fra bunden, og det tager tid.

Det tager for eksempel tre timer at lave en liter is - der i øvrigt blev lavet til børnegæster i starten, men nu er fast på menukortet, da de voksne viste sig at være helt vilde med den italienske is.

Og hvis man tror, at man kender en salade caprese (tomat- og mozzarellasalat), så kan den se anderledes ud på Linden med tomatgelé og basilikumis. Og selvom Francesco er fra Sicilien, hvor 80 procent af maden består af fisk, præsenterer han hele Italien i køkkenet på Markedspladsen 9.

- Det italienske køkken er kæmpestort, og hver region bruger deres produkter på forskellige måder. I alle menuer bruger jeg opskrifter fra hele Italien, så man kan »smage hele landet« til en okay pris, siger han.

Tilbage til nærværet
Det handler om kvalitet på mange områder i Restaurant Linden, der for eksempel kun kører med én servering per aften. De har ikke travlt, og den gode service og den gode madoplevelse er vigtigere end at køre mange gæster igennem på en aften.

- Vi har besluttet at have færre pladser i restauranten, men bedre service og mad. Folk kan blive siddende, selvom de er færdige, for vi har ikke travlt, forklarer Francesco Zampardi, og ejer René Edelslund uddyber:

- Vi har tid til gæsterne. Vi afviser nogle gange folk, selvom der er ledige borde, fordi vi ved, at der ikke vil være nok tid til dem.

Og de har indtil videre fået god feedback af gæsterne, der for eksempel kommer ud i køkkenet og giver kokken et kys eller beskriver besøget som et teaterstykke.

Fremtidsplanerne inkluderer blandt andet en nyttehave, udendørsservering på den nye terasse, madworkshops og salg af italienske madvarer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk