24. september 2021
Den sidste bid af Ringvejen ved den nye udstykning i Regstrup er grusvej, og det bliver ikke i denne omgang, at stykket asfalteres, ligesom vejen heller ikke forlænges med 100 meter. Foto: Kaj Ove Jensen
Den sidste bid af Ringvejen ved den nye udstykning i Regstrup er grusvej, og det bliver ikke i denne omgang, at stykket asfalteres, ligesom vejen heller ikke forlænges med 100 meter. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille stykke ringvej må undvære asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille stykke ringvej må undvære asfalt
Holbæk - 23. april 2020 kl. 10:51
Af Kaj Ove Jensen

Det bliver ikke i denne omgang, at et mindre stykke grusvej ved forlængelsen af Ringvejen i Regstrup asfalteres. I stedet skal pengene sandsynligvis bruges til at forbedre trafikforholdene ved skolen og hallen i Nr. Jernløse.

arrow Læs også: Nu kommer vejen til nye huse

Det besluttede Holbæk Kommunalbestyrelse onsdag aften efter indstilling fra såvel klima- og miljøudvalget som økonomiudvalget. Dermed bliver vejen heller ikke forlænget med 100 meter.

Da der endnu ikke er bygget på grundene i den nye private udstykning for enden af det eksisterende stykke af Ringvejen, havde administrationen anbefalet, at projektet med etablering af de sidste 100 meter grusvej og asfaltering af både det lille stykke grusvej og forlængelsen blev sløjfet.

Arbejdet ville koste 400.000 kroner, som i 2020-budgettet er afsat til formålet. Desuden er der overført uforbrugte midler fra 2019 og tidligere år på 2,5 millioner kroner.

Der køres stærkt ved skolen og hallen

Det vil sige, at der samlet set er ubrugte midler for 2,9 millioner kroner. Heraf blev 200.000 kroner i 2018 hentet i »Puljen til udvikling af lokalområderne«, og med beslutningen i aftes føres beløbet nu retur.

De resterende 2,7 millioner kroner skal bruges til andre trafikale projekter, som klima- og miljøudvalget senere vil få forelagt forslag til.

- Det var tænkt, at pengene skulle bruges til asfaltering af den kommende Ringvej, der kommer gradvis frem år efter år. Men vi har brug for, at de penge bliver brugt i omegnen, specielt ved skolen og hallen, hvor der er udfordringer med folk, der kører rigtig stærkt, sagde formanden for klima- og miljøudvalget John Harpøth (DF) i kommunalbestyrelsen onsdag aften.

Der er i øjeblikket opsat en midlertidig spærring på Gl. Skovvej ved skolen og hallen.

To af 13 byggegrunde er solgt

Der er i første etape af udstykningen for enden af Ringvejen udbudt 13 parcelhusgrunde. Vejnavnene er Birketoppen, Røglevej, Kirkebuen og Langager. Ifølge salgsskiltet på stedet var der forleden solgt to grunde og reserveret en.

Selv om der ikke lige nu asfalteres et mindre stykke af Ringvejen, anbefales det at arbejde videre med færdiggørelsen af hele Ringvejen frem til motorvejen.

En samlet færdiggørelse vil være billigere at etablere pr. meter end udførelsen i små stykker ad gangen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk