15. oktober 2019
Line og Nels Hede Rohde har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over manglende aktindsigt fra Holbæk Kommune, og nævnet har sendt sagen tilbage til fornyet behandling i kommunen. Foto: Anders Ole Olsen
Line og Nels Hede Rohde har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over manglende aktindsigt fra Holbæk Kommune, og nævnet har sendt sagen tilbage til fornyet behandling i kommunen. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille sejr til husejere i lang tvist

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille sejr til husejere i lang tvist
Holbæk - 22. juli 2019 kl. 17:46
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hidtil har Holbæk Kommune trukket det længste strå i de to afgørelser, som Miljø- og Fødevareklagenævnet er kommet med vedrørende kommunens tvist med ejerne af Maglesøvej 6 i Maglesø. Nævnet har slået fast, at der skal være offentlig adgang til stien foran ejendommen.

arrow Læs også: Ulovlig ekspropriation af sti

Men i en ny afgørelse har nævnet ophævet Holbæk Kommunes beslutning i en sag om aktindsigt og givet kommunen besked på at behandle sagen igen, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Ejerne, Line og Nels Hede Rohde, har hos Holbæk Kommune ønsket aktindsigt i alle dokumenter vedrørende Maglesøvej 6. Kommunen har givet delvist afslag med henvisning til, at nogle af dokumenterne indgår i en mulig straffesag. Det skyldes, at kommunen anmeldte ejerne, efter at de for et års tid siden fjernede trappen fra parkeringspladsen og ned til stien foran ejendommen.

Midt- og Vestsjællands Politi afventer de forskellige forhold, inden der tages stilling til, hvad der skal ske med sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet anviser i afgørelsen, at Holbæk Kommune ved den fornyede behandling skal kigge nærmere på forvaltningslovens bestemmelse om meroffentlighed. Der skal foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i at få udleveret de undtagne oplysninger over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Hvis ejerne skulle få aktindsigt i alle sagens dokumenter, er det ikke givet, at de vil indeholde noget af særlig betydning eller interesse.

- Vi ved jo ikke, hvad der er i de dokumenter. Det her er en lille sag, mens hvis kommunen har orden i tingene, burde der ikke være noget i vejen for at give fuld aktindsigt, mener Line Hede Rohde.

Vedrørende den sag, der førte til kommunens politianmeldelse af parret nævner hun, at trappen fra parkeringspladsen til stien foran ejendommen blev taget ned, fordi den var i rigtig dårlig stand. Trappen var ifølge parret opsat i forbindelse med det tidligere traktørsted, som nu er lukket, og derfor havde ejerne ikke nogen interesse i at bruge penge på at vedligeholde den. De ønskede heller ikke, at folk skulle komme til skade, og derfor blev trappen fjernet, lyder forklaringen.

arrow Føljetonen om Maglesø fortsætter
16. august 2019 kl. 18:14 Opdateret: kl. 15:16
arrow Nævn skal afgøre tvist om bolig
28. juni 2019 kl. 13:24 Opdateret: kl. 09:49
arrow Sti ved Maglesø må ikke sløjfes
27. april 2019 kl. 08:16 Opdateret: kl. 17:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk