22. september 2020
19HOL PC Rejsegilde
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ledigheden falder støt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledigheden falder støt
Holbæk - 14. september 2020 kl. 14:08
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stadig flere ledige i Holbæk Kommune, end der var, før landet blev ramt af coronanedlukning.

Men hen over sommeren er ledigheden faldet måned for måned.

I starten af marts var der cirka 1239 ledige. De første tre ugers coronanedlukning kostede cirka 400 borgere deres job, og måneden efter måtte yderligere 150 stille op i køen på jobcentret.

Den rigtige vej

Men i starten af maj toppede ledigheden, og siden da er det gået den rigtige vej. Hver måned er flere kommet i job, og den seneste opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen lavet den 28. august opgør antallet af ledige til 1463.

Ledighed
Antal ledige i Holbæk Kommune:
  • Start maj: 1751
  • Start juni: 1737
  • Start juli: 1629
  • Start august: 1580
  • 6. september: 1463

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Lars Dinesen (S), som er formand for Holbæk Kommunes beskæftigelsesudvalg, er tilfreds med udviklingen.

Men selv om tallene er pæne, er der også rynker i panden.

Lurende corona

- Jeg må indrømme, at jeg også er bekymret. Fremgangen er fin, men med den lurende corona skal der ikke meget til, før vi risikerer, at vi igen skal til at lukke ned, siger Lars Dinesen og forklarer:

- Vi kan se, at coronasmitten breder sig i en række kommuner, som ikke ligger langt væk. Så vi skal virkelig passe på.

I de kommuner, hvor smitten breder sig, handler det ikke mindst om de unge.

- Men jeg ved, at vores lokale uddannelsessteder gør alt, hvad de kan, for at forebygge smitte. Og det skal vi bare holde fast i, tilføjer Lars Dinesen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk