17. august 2018
En 82-årig kvinde er hastet til Rigshospitalet med lægehelikopter, efter en lastbil bragede ind i bagenden af hendes bil. Ved seneste melding vurderes kvinden til at være uden for livsfare.
gallery icon

Se billedserie

En 82-årig kvinde er hastet til Rigshospitalet med lægehelikopter, efter en lastbil bragede ind i bagenden af hendes bil. Ved seneste melding vurderes kvinden til at være uden for livsfare.
Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lastbil brager ind i bil: 82-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lastbil brager ind i bil: 82-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet
Opdateret 22. januar 2018 kl. 14:28
Holbæk - 22. januar 2018 kl. 12:02
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

OPDATERET

En 82-årig kvinde fra Orø er fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter, efter hun omkring klokken 11 kørte galt i et sammenstød med en lastbil på Skovvejen i Jyderup.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kvinden er uden for livsfare og ikke vurderes til at være i kritisk tilstand.

- Men på grund af hendes høje alder, så er det for tidligt at sige, om tilstanden kan ændre sig på grund af hendes kvæstelser, forklarer pressemedarbejder fra Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Ikke fejl på lastbil

Anmeldelsen om ulykken kom 11.05, hvorefter redningsberedskabet rykkede ud og fik kvinden ud af bilen, hvor hun sad teknisk fastklemt.

Hun blev efterfølgende med det samme undersøgt af en læge i ambulancen på stedet.

Klokken 11.25 landede lægehelikopteren, da man endnu ikke kendte kvindens tilstand. Men cirka 11.55 lettede den fra stedet med kvinden, da redningsberedskabet vurderede, at hun skulle hastes til Rigshospitalet.

Den 82-årige kvinde kom kørende ad Skovvejen mod øst, da hun ifølge Midt- og Vestsjællands Politi kører ind i en parkeringslomme, men straks fortryder og kører ud på vejen igen.

Da hun ved udkørslen kører langsommere end den øvrige trafik, ender lastbilen med at køre op i bagenden af kvindens bil, da den ikke kan nå at bremse.

Lastbilen er blevet undersøgt af færdselspolitiet, hvor det blev vurderet, at der ikke var nogen fejl af særlig alvorlig karakter, som kunne være skyld i ulykken.

Føreren af lastbilen var en 59-årig mand fra Ringsted.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk