18. november 2019
I august 2015 besøgte daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) Pernille Lindblom og bålhytten for at se på, hvad han kaldte Systemdanmark-sager forud for lovændringerne. Kort efter måtte bålhytten dog pilles ned, da Naturstyrelsen stillede bøde og dagbøder i udsigt, hvis det ikke skete.
I august 2015 besøgte daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) Pernille Lindblom og bålhytten for at se på, hvad han kaldte Systemdanmark-sager forud for lovændringerne. Kort efter måtte bålhytten dog pilles ned, da Naturstyrelsen stillede bøde og dagbøder i udsigt, hvis det ikke skete.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lang vej før bålhytte kan genrejses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lang vej før bålhytte kan genrejses
Holbæk - 24. januar 2018 kl. 05:57
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver ikke umiddelbart muligt at få rejst en omstridt bålhytte hos den privat institution Børneøen Munkholm ved Holbæk. Det kræver nemlig, at der først udarbejdes en lokalplan, skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

arrow Læs også: Er ny lokalplan Danmarks mindste?

Dermed har dét, der fra regeringens side var tænkt som en lempeligere lovgiving inden for planlovens og naturbeskyttelselovens område, indtil videre ikke hjulpet børneinstitutionen med en genrejsning af bålhytten. Den måtte pilles ned i 2015, efter at Natur- og Miljøklagenævnet havde afvist en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

- Det bliver en principsag. Men det er latterligt så mange timer, der er brugt på møder og skrivelser. Jeg synes, det er helt hen i vejret, siger Pernille Lindblom, der er indehaver af børneinstitutionen.

Hvis bålhytten skal kunne rejses, er det nødvendigt, at Holbæk Kommune vedtager en lokalplan for området ved den lille halvø umiddelbart vest for Munkholmbroen.

Efter at ændringerne af planloven og naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i juni 2017, blev der i juli sendt en ansøgning om dispensation til Kystdirektoratet. I oktober kom der en forhånds­tilkendegivelse om, at direktoratet er indstillet på at give en dispensation til bålhytten, hvis der udarbejdes en lokalplan for bålhytten.

Der henvises til, at der kan gøres undtagelser, så der inden for strandbeskyttelseslinjen (normalt 300 meter) kan placeres mindre faciliteter for klubber, foreninger og institutioner, hvis arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelsen.

Efter den melding skrev Holbæk Kommunes daværende borgmester Søren Kjærsgaard (V) i december til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) med anmodning om at ændre loven, så en lokalplan ikke er en betingelse for dispensation. Ministeren har i denne måned svaret kommunens nye borgmester Christina Krzy­rosiak Hansen (S).

Der henvises til, at det i aftalen mellem regeringen (dengang alene Venstre), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er besluttet, at kommunen skal tages med på råd, inden der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen - og derfor skal der udarbejdes en lokalplan.

Spørgsmålet er, om kommunen vil betale omkostningerne ved en lokalplan, eller om Pernille Lindblom selv kan og vil betale. Hendes arkitekt vil snarest blive indkaldt til et møde med kommunen for at drøfte det videre forløb i sagen.

arrow Bålhytte skal tillades med lokalplan
16. marts 2018 kl. 19:13 Opdateret: kl. 14:37
arrow Bålhytte fjernes i næste uge
08. august 2015 kl. 05:13 Opdateret: kl. 09:18

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk